Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med Novo Nordisk, Norlys og C.W. Obel

29/8 06:32

BØRSEN

DEN GLOBALE FRYGT FOR EN STOR KINESISK NEDTUR VOKSER

Den kinesiske ejendomskrise er begyndt at sprede sig til det finansielle system i Kina. Det puster til økonomers bekymring for sundhedstilstanden i verdens næststørste økonomi, som USA’s præsident, Joe Biden, kalder for en “tikkende, tidsindstillet bombe”. (Forside, side 6-7)

MOBILEPAY-KUNDER FÅR SVÆRT VED AT UNDGÅ EKSTRAREGNING

Selv om Mobilepay sætter priserne i vejret, får erhvervskunder svært ved at få det billigere andre steder. (Side 2)

NEDTUR I PRIVAT BYGGERI PRESSER BYGGEINDUSTRIEN

Afsætningen af vinduer, mursten, tegl og isolering er styrtdykket i de seneste måneder – det private byggeri er hårdt ramt af høje renter. (Side 4)

C.W. OBEL HAR ÅBNET FOR AT SÆLGE ESBJERG-FIRMA

Semco Maritime brager frem, og selskabets ejer, C.W. Obel, har åbnet for at sælge milliardvirksomheden fra Esbjerg. (Side 15)

BERLINGSKE BUSINESS

NU VAKLER FUNDAMENTET UNDER KINESISK EJENDOMSGIGANT

Problemerne har vokset sig større og større for den kinesiske ejendomsudvikler Evergrande, der igen-igen er på randen af kollaps. En konkurs vil ikke komme som en overraskelse, siger chefanalytiker, der i stedet har øjnene rettet mod et andet kinesisk selskab. (Forside, side 10-11)

REGERINGEN SATSER STORT PÅ DANSK SPILUDVIKLING

Et nyt Institut for Dansk Spiludvikling oprettes i 2024 for at få gjort danske computer- og mobilspil til endnu større succeser – navnlig i udlandet. (Side 8)

POLITIKERE ERKENDER: SKATTEREGLER BREMSER IVÆRKSÆTTERI

Særlig skatteregel er håbløs og sætter iværksættere i en umulig situation, mener erhvervsorganisationer. Venstre og Konservative går til forhandlinger om nyt iværksætterudspil med den mission at få ændret reglerne. (Side 4-5)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TÅRNHØJ PRIS PÅ SLANKEMIDDEL KAN GIVE NOVO BAGSLAG I USA

Novo Nordisk risikerer at løbe ind i en mur på det amerikanske marked, fordi selskabets slankemiddel Wegovy er sat meget højt i pris. Slankemidlet er så dyrt, at flere arbejdsgivere og forsikringsselskaber vil vende Wegovy ryggen, hvis ikke Novo Nordisk sænker prisen. (Forside, side 6-7)

DANSK INVESTOR KOPIERES AF OVER 22.000 PERSONER

Gennem de seneste 10 år har Jeppe Kirk Bonde haft et afkast på 850 pct. fra sine investeringer, og i dag kopierer mere end 22.000 mennesker hver eneste handel, som han laver. (Side 10)

NORLYS OG TELIA COMPANY HAR FORHANDLET OM TELIA DANMARK I FIRE MÅNEDER

I april lød det, at Norlys var tæt på et køb af Telias danske kunder. Fire måneder senere er der stadig ikke sat underskrifter på handlen. (Side 10-11)

BANKER ADVARER OM, AT EN STØRRE KRISE ER UNDER OPSEJLING I KINA

Krisen i den kinesiske boligsektor ser igen ud til at kunne fælde hele økonomien. Risikoen får nu flere banker til at nedjustere deres skøn for Kina. (Side 14-15)

GIGANTISKE GRØNNE INVESTERINGER I ASIEN

Asien får klart den højeste økonomiske vækst i år og i 2024 sammenlignet med resten af verden, men klimabelastningen stiger også, hvilket kræver gigantiske investeringer – det er lig med muligheder for investorer med grøn appetit. (Side 16)

.\\˙ MarketWire