Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted-chef: Yderligere rentestigning kan føre til større nedskrivning

30/8 10:53

Der vil for alvor blive holdt øje med renteniveauet i de kommende kvartaler hos Ørsted, der natten til onsdag måtte annoncere nedskrivninger i USA for potentielt set 16 mia. kr. i alt.

Ud af de samlede nedskrivninger stammer 5 mia. kr. fra de høje renter, der ifølge topchef Mads Nipper er steget med 50 basispoint siden afslutningen på andet kvartal.

Forbliver renten i det nuværende niveau ved udgangen af tredje kvartal, bliver nedskrivningen på de 5 mia. foretaget. Går de lange renter yderligere i vejret kan det koste en større nedskrivning. Det kan dog også gå den anden vej.

- Når projekter befinder sig i det vi kalder nedskrivningsterritorium, og hvis de langsigtede renter stiger, kan det føre til yderligere nedskrivninger. Men husk - det kan også gå den anden vej. Hvert kvartal gennemfører vi nedskrivningstests, så hvis den lange rente går ned igen, så betyder det, at vi kan tilbageføre nedskrivningerne, siger Mads Nipper.

Det er ikke kun i USA, at renterne er steget de sidste måneder. Også i Europa ligger de lange renter højt, men her har det ikke ramt.

- Selvfølgelig vil stigende renter ramme overalt, hvor vi har projekter. Vi er kun i nedskrivningsterritorium i USA, men hvis renterne stiger, vil råderummet blive lavere. Vi laver dog beregningerne hvert kvartal, og efter bedste vidende er vi ikke der i resten af verden, siger Mads Nipper.

Mens hovedparten af den potentielle nedskrivning på 16 mia. kr. relaterer sig til de tre udfordrede havvindprojekter Ocean Wind 1, Sunrise Wind og Revolution Wind, er der cirka 1 mia. kr. af rentenedskrivningen, der relaterer sig til Onshore-projekter, oplyser Mads Nipper.


.\\˙ MarketWire