Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske transportgiganter under pres: "Virker som en overreaktion"

31/8 16:56

Aktierne i de danske transportgiganter DSV og Mærsk blev torsdag eftermiddag sendt kraftigt retur, hvilket umiddelbart skabte undren blandt aktiehandlere, som ledte med lys og lygte efter en forklaring.

Senere kom det imidlertid frem, at den schweiziske transportgigant Kuehne + Nagel havde været ude med kommentarer, der hos investorerne skabte en vis usikkerhed om indtjeningsudsigterne i sektoren.

- Der har været en konference med et amerikansk finanshus, hvor Kuhne + Nagel har talt om, at de har relativt nedadgående forventninger til yielden og mere nedadgående, end man tidligere har hørt dem udtale. Så bliver folk lidt bange for hele branchen, og så falder Kuhne + Nagel, og så falder DSV og Mærsk også. Men det virker som overreaktion, der sætter nogle algoritmer i gang ind i peer-selskaber som Mærsk og DSV, siger chefhandler Mads Zink fra Danske Bank til MarketWire.

DSV-aktien ligger ved 16.45-tiden 2,3 pct. lavere i 1301 kr., men den var helt nede at runde 1254,50 kr. svarende til et fald på 5,8 pct. ved 14.20-tiden.

Endnu hårdere ramt er Mærsk-aktierne. Rederiets B-aktie ligger kort før børslukketid i København 5,3 pct. lavere i 12.495 kr., hvilket er tæt på dagens lavpunkt.

I Schweiz ligger aktien i Kuehne & Nagel til et fald på 2,3 pct.

.\\˙ MarketWire