Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo fortsætter rekordjagt: Markedsværdien nærmer sig 3000 mia. kr.

5/9 14:27

Novo Nordisk fortsætter de positive takter på børsen tirsdag, hvor aktien har sat kursrekord for anden børsdag i træk, og nærmer sig en markedsværdi på svimlende 3000 mia. kr.

Ved 14.10 tiden koster aktien 1329 kr. Det er 1,4 pct. mere end mandag, og vil i givet fald være lukkerekord for medicinalaktien, der allerede har sat 26 lukkerekorder i år.

Fremgangen følger en periode med stor investorappetit på Novo og næsten daglig omtale af selskabets største supersællerter, diabetes 2-midlet Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy, der er baseret på samme virkemiddel - nemlig GLP-1-analogen Semaglutid.

I slutningen af sidste uge overtog Novo rollen som Europas mest værdifulde selskab fra den franske luksusvaregigant, LVMH, og med dagens plus er Novos markedsværdi nu oppe i knap 2974 mia. kr., endda fraregnet selskabets beholdning af egne aktier. Medregnes den aktiepost er markedsværdien knap 2997 mia. kr.

Alletiders højdepunkt for Novo-aktien blev i øvrigt også nået tidligere tirsdag, hvor aktien ramte 1333,80 kr., og dermed passerede mandagens toppunkt på 1331,40 kr.

Siden nytår har Novo-aktien givet et afkast på mere end 43 pct.

.\\˙ MarketWire