Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Novo Nordisk, Mærsk og Carlsberg

6/9 06:32

BØRSEN

SKRANTENDE NABOØKONOMIER GØR ONDT PÅ EKSPORTFIRMAER

Tyskland, Sverige og Storbritannien er præget af økonomisk uro, og det kan mærkes hos de danske eksportvirksomheder. Særligt de mindre firmaer er hårdt ramt, da de er mere afhængige af nærmarkederne. (Forside, side 6-7)

B&O HÆVER IGEN PRISERNE

B&O hæver igen priserne på en række produkter, og selskabet fortæller, at de indtil nu har været for billige. Højtalere koster nu 925.000. (Side 2)

GN-FORMAND STYRKER VÆRN OM LYDKONCERN

GNs formand, Jukka Pertola, styrker værnet om lydkoncernen GN Store Nord, der ad flere omgange har været rygtet til salg. Samtidig er det et opgør med en ledelsesstruktur, der blev skabt af den tidligere formand Per Wold Olsen. Én topchef skal gøre GN Store Nord enklere. (Side 4)

HØJE RENTER HIVER MILLIARDER OP AF DANSKE LOMMER

Husholdninger og virksomheder i Danmark brugte i juli 6,5 mia. kr. mere på renter, end da renterne var billigst i februar 2022. (Side 8)

FORBRUGERRÅD DROPPER BANKERNES PRISPORTAL

Forbrugerrådet Tænk har trukket sig fra prisportalen pengepriser.dk, som er drevet af Finans Danmark. Prisportalen er ganske enkelt ikke god nok. (Side 10)

HAVVINDPROJEKTER DROPPES OG DER NEDSKRIVES FOR MILLIARDER

Flere planlagte havvindprojekter vakler. Kraftigt stigende omkostninger og flaskehalse har skabt problemer og nogle steder så meget, at det nu er svært at få projekternes økonomi til at hænge samme. Det kan udløse en uheldig dominoeffekt, mener ekspert. (Side 14-15)

KINESISK EJENDOMSGIGANT OVERLEVER – LIGESOM PROBLEMERNE

Det kriseramte kinesiske ejendomsselskab Country Garden har undgået en betalingsstandsning. Nu er de allervigtige nøgletal de næste måneder bliver boligsalget. Det vil vise, om der kommer ro på ejendomssektoren, vurderer analytiker. (Side 17)

BERLINGSKE BUSINESS

INVESTERINGSGIGANT SER OPTIMISTISK PÅ HAVVIND TRODS STYRTDYK I ØRSTED

Efter endnu en kursafklapsning har Ørsted nu mistet næsten 30 pct. af sin børsværdi på mindre end en uge. Nu kommer konkurrenten Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) Ørsted til hjælp med moralsk opbakning. Havvind har stadig en fremtid, siger CIPs øverste investeringschef. (Forside, side 6-7)

SVAG DANSK KRONE KAN FÅ HJÆLP AF NOVOS SUCCES

Dansk økonomi er bundsolid med stort overskud på betalingsbalancen. Det betyder normalt en meget stærk krone over for euro, men sådan har det ikke været det seneste halve år. Novo Nordisk er ikke til at komme udenom, da Novo Nordisks øgede eksport styrker betalingsbalancen og er med til at give en øget efterspørgslen efter den danske valuta. (Side 7)

KINESISK KÆMPE AFVÆRGEDE KRISEN I 11. TIME TRODS NYE FARER

Den enorme og stærkt forgældede kinesiske ejendomsudvikler Country Garden undgik i sidste øjeblik at misligholde dele af sin gæld. Men ifølge chefanalytiker lurer en perlerække af problemer fortsat forude. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

KINESISKE KOPIER TRUER NOVOS MILLIARDFORRETNING

Novo Nordisk risikerer at miste milliarder i omsætning på det voksende kinesiske marked, når Novos patenter på det aktive stof i såvel diabetesmedicinen Ozempic som fedmemedicinen Wegovy udløber. Kinesiske medicinalselskaber er på vej med billigere kopier, der også vil kunne afsættes i nabolandene. (Forside, side 6-7)

NYE PROGNOSER TEGNER ET BROGET BILLEDE AF DANSK ØKONOMI

Farten i dansk økonomi er på vej ned, men vi undgår krisen, konkluderer to nye prognoser fra Danske Bank og Sydbank. (Side 4)

HISTORISK SKATTESAG KAN KOSTE MÆRSK MILLIARDER

Mærsk-koncernen og det franske olieselskab Total kan få en ekstra skatteregning på godt 2 mia. kr., når afgørelsen falder onsdag. Skat har dog tabt første slag. (Side 7)

CARLSBERG FORDØMMER TIDLIGERE LEDELSE

Den danske bryggerigigant Carlsberg bekræfter i en opsigtsvækkende pressemeddelelse hårde kritikpunkter af virksomhedens ageren i Myanmar. (Side 12)

DÅRLIGE NYHEDER ER GODE NYHEDER I FINANSMARKEDET NYE FASE

Frygten for stigende renter er de seneste uger aftaget, i takt med at nye økonomiske data har været dårligere end ventet. (Side 16)

.\\˙ MarketWire