Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med Mærak, Carlsberg og GN

7/9 06:32

BØRSEN

FALDENDE ARBEJDSTID AFVISES I NY ANALYSE

Danskernes faldende arbejdstid er blevet kaldt en trussel mod vores velfærdssamfund og en bombe under det økonomiske råderum. Men debatten hviler måske på en myte, viser forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. (Forside, side 14-15)

DLF SATSER PÅ AFGRØDE, DER TÅLER TØRKE

Danske DLF, globalt førende på græsfrø, køber op for at få mere gang i største foderafgrøde, tørkerobuste lucerne. (Side 2)

MÆRSK OG TOTAL TABER STRID OM 10 MIA. KR. I HØJESTERET

Skatteministeren er tilfreds efter Danmarkshistoriens største transfer pricing-dom, mens A.P. Møller-Mærsk undrer sig. (Side 4)

MÆRSK SÆLGER INDBRINGENDE HAVN I AFRIKA

En stor del af Mærsks afrikanske havneaktiviteter foregik i Angolas hovedstad, men koncernen har alligevel valgt at sælge forretningen, til trods for at det har været et af de mest lukrative områder for Mærsks havneselskab APM Terminals. Selskabet vil ikke stille op til interview og forklare årsagen. (Side 6-7)

LUP PÅ PWC-EJERES INVESTERINGER

Efter sag om problematiske udlån for 100 mio. kr. til ejendomskoncern skal partnerne i PwC have gennemgået deres private investeringer ekstra grundigt. (Side 10)

HÅRD KRITIK AF ANALYSE FRA DANSK ERHVERV OM ARBEJDSKRAFT

Økonomer kritiserer regnestykket fra Dansk Erhverv om, at der i 2033 kommer til at mangle 130.000 i beskæftigelse. Dansk Erhverv afviser kritikken. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

TIDLIGERE TOPCHEFER I CARLSBERG MELDER PAS I OPSIGTSVÆKKENDE OPGØR MED FORTIDEN

Carlsberg har rettet en hård kritik mod fortidens ledelse efter en række kontroversielle beslutninger i forbindelse med Myanmar for årtier tilbage. De to tidligere topchefer Nils Smedegaard og Flemming Lindeløv mener ikke, at de har været involveret i handlinger, som kan pege på dem. (Forside, side 6)

MARKANT MÆRSK-NEDERLAG VIL GIVE SKAT MOD PÅ ENDNU FLERE SAGER

Mærsk og Total trak Skatteministeriet i retten i en sag om 10 mia. kr. Men efter en sejr til de to virksomheder i landsretten kom Højesteret i går til det stik modsatte resultat. Mærsk er overrasket over dommen. (Side 2)

TRÅDLØS LYD ER I FREMGANG OG GN ER KLAR MED AVANCERET TEKNOLOGI

GN Audio-brandet Jabra, som er nummer to på markedet i Danmark efter Apple, lancerer de hidtil mest avancerede trådløse Elite-modeller, og den nye topchef gør dermed klar til at kunne udvide forretningen. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

EUROPÆISK ØKONOMI HAR UDSIGT TIL LAVVÆKST

Det går den forkerte vej med europæisk økonomi, og der er udsigt til lavvækst, så langt øjet rækker. Både Danske Bank og Nordea har netop nedjusteret deres vækstskøn. (Forside, side 6-7)

MÆRSK TABER GIGANTISK SKATTESAG

Højesteret giver Skatteministeriet medhold i krav om, at Mærsk skal betale skat af olieindtægter på 1,3 mia. kr. (Side 4)

BOCONCEPT VIL ÅBNE FLERE BUTIKKER

Møbelkoncernen Boconcept melder om fald i det globale salg for et afsluttet regnskabsår. Men virksomheden vinder markedsandele. (Side 8)

GRØNNE DANSKE AKTIER I MODVIND

Ørsted- og Vestas-aktien har fået voldsomme kurstæsk siden starten af året, og lussingerne fra investorerne har i særdeleshed været hårde den seneste uge. Der er ikke udsigt til, at de stopper foreløbigt, mener analytikere. (Side 8-9)

KORNPRISERNE BLIVER VED MED AT FALDE

Russiske bomber og missiler regner ned over de ukrainske kornterminaler. Alligevel fortsætter kornprisernes nedadgående tendens. (Side 15)

.\\˙ MarketWire