Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Brøndby IF så øgede omkostninger og tab i transferaktiviteten i første halvår

7/9 06:34

Det gik den forkerte vej for Brøndby IF i første halvår, hvor resultatet svingede fra et overskud året ført til et underskud i 2023. Baggrunden for den udvikling var øgede omkostninger sideløbende med en negativ udvikling i transferindtægterne.

Det fremgår af regnskabet for første halvår fra fodboldklubben.

Omsætningen landede i perioden på 94,3 mio. kr., hvilket var tæt på niveauet 92,1 mio. kr. i 2022. Omkostningerne steg derimod til 126,4 mio. kr., mens niveauet året før var på 104,8 mio. kr.

Da transferaktiviteterne medførte et minus på 20,8 mio. kr. sammenlignet med et plus på 36,3 mio. kr. i første halvdel af 2022, gled Brøndby IF's resultat markant i minus i perioden.

- Udviklingen i resultatet for transferaktivitet skyldes lavere indtægter fra spillersalg og øgede afskrivninger på kontraktrettigheder, forklarer Brøndby IF.

Resultatet før skat blev således et underskud på 62,8 mio. kr., mens der året før havde været et overskud på 19,8 mio. kr. Nettoresultatet var ligedeles et minus på 62,8 mio. kr. sammenlignet med et plus på 19,7 mio. kr.

- Resultatet før skat for første halvår 2023 er i overensstemmelse med ledelsens forventninger, oplyses det i regnskabet.

Brøndby IF har på baggrund af et tidligere beslutning om at omlægge sin regnskabskalender, hvilket i første omgang betyder, at den eksisterende periode forlænges fra 12 til 18 måneder, onsdag valgt at fremlægge en ny forventning for hele perioden.

Brøndby IF regner med, at resultatet før skat i perioden fra 1. januar 2023 til 30. juni 2024 vil blive på et underskud på 130-170 mio. kr. Tidligere var buddet for 2023 alene et underskud på 50-90 mio. kr. før skat.

- Forventningerne til periodens resultat afspejler et fortsat strategisk ønske om at styrke den sportslige sektor fremadrettet. Brøndby IF's præstationer i de turneringer, vi deltager i, og aktivitet på transfermarkedet har væsentlig betydning for årets resultat, hedder det.

Tabel over Brøndby IF's regnskab for første halvår af 2023:

Mio. kr.
H1 2023
H1 2022
FY 2022
Omsætning
94,3
92,1
221,1
Resultat før transferaktiviteter
-39,2
-16,4
-43,8
Resultat af transferaktiviteter
-20,8
36,3
32,0
Resultat før skat
-62,8
19,8
-11,8
Nettoresultat
-62,8
19,7-11,9

Brøndby IF udvider i forbindelse med halvårsregnskabet perioden for sine resultatforventninger fra at dække 2023 alene til at dække den fulde regnskabsperiode fra 1. januar b2023 til den 30. juni 2024, da koncernen har besluttet at omlægge sin regnskabskalender:

Mio. kr.
Ved H1 2023Før H1 2023
Resultat før skat
-170 til -130
-90 til -50

.\\˙ MarketWire