Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Kinesisk afmatning sender yuan i svageste niveau siden 2007

7/9 11:27

Den kinesiske valuta yuan har torsdag ramt det svageste niveau over for den amerikanske dollar siden 2007.

Torsdag formiddag handles dollar til 7,3331 yuan. Det er det svageste niveau mod dollar siden december 2007, skriver Bloomberg News.

Svækkelsen kommer efter en melding fra den kinesiske centralbank, People's Bank of China, der for 54. dag i træk har fastholdt sin referencerente i et højere leje end ventet niveau.

Det er den længste periode siden 2018, hvor Bloomberg News indledte dækningen af centralbankens beslutning.

En uhindret svækkelse af den kinesiske yuan risikerer at medføre udstrømning af kapital fra Kina med kun en begrænset positiv effekt for eksporten, vurderer Wei Liang Chang, der er makrostrateg i DBS Bank, over for Bloomberg News.

- Vi vurderer, at Kina vil fortsætte med at hælde mod svækkelse af yuan, men også give plads til nogle justeringer, skulle dollar styrkes betragteligt, fortsætter han.

Dagens svækkelse følger en væsentlig tilbagegang i den kinesiske handel. I august faldt importen 7,3 pct. på årsbasis, og eksporten bakkede 8,8 pct. - begge målt i dollar.

Måneden før faldt eksporten 14,5 pct. og importen med 12,4 pct.

Handelstallene følger en væsentlig større afmatning i aktiviteten i Kina, hvor særligt aflæsningen af PMI-indekset for den kinesiske serviceindustri viste ringere takter end ventet.

Indekset, der er udarbejdet af Caixin og Markit Economics, viste i august et fald til 51,8 fra 54,1, hvor et mindre fald til 53,5 var ventet.

.\\˙ MarketWire