Tiderne skifter og skaber nye udfordringer for centralbankerne, konstaterer Nordeas cheføkonom Helge Pedersen, der efter det seneste centralbankmøde i Jackson Hole, Wyoming, er blevet bestyrket i, at de ultralave renter næppe kommer igen.

Det fremgår af et notat.

På mødet blev ny forskning præsenteret og emner som innovation, kunstig intelligens og globale produktionsnetværk drøftet.

En af de interessante konklusioner i den forbindelse var, at globaliseringen langt fra er død, men at virksomheder og regeringer i stadig større grad er begyndt at beskytte egne interesser ved at investere og handle med lande, som anses for at være politiske allierede. Og det kan få betydning for renterne, mener Nordeas cheføkonom.

- Konsekvensen af denne nye blokpolitik vil næsten med sikkerhed være højere inflation og også højere pengepolitiske renter, end hvad der ellers ville have været tilfældet.

- Det er et scenarie, som jeg finder realistisk, og som understøtter mit eget mantra om, at ultralave eller endda negative renter fremover kun vil være noget, vi kan læse om i økonomiske historiebøger - ikke oplevelser i det virkelige liv, skriver Helge Pedersen.

Han peger på, at det i øjeblikket virker som om, at centralbankerne har doseret pengepolitikken, så det sikrer verdensøkonomien en blød landing.

Men det kan ikke udelukkes, at de meget højere renter og strammere kreditstandarder på et tidspunkt rammer økonomien hårdere, end det ventes her og nu.

Samtidig er det også muligt, at centralbankerne har undervurderet den neutrale rente, som hverken øger eller dæmper den økonomiske aktivitet. Er det tilfældet er det muligt, at renterne skal løftes yderligere, påpeger Helge Pedersen.

.\\˙ MarketWire