Det er blevet sværere at være pengepolitisk beslutningstager hos verdens centralbanker, efter at en række ekstraordinære begivenheder har skabt store udsving gennem de seneste år.

Her har coronapandemien været afløst af kraftigt stigende efterspørgsel og inflation, kaotiske forsyningskæder samt krigen i Ukraine, der siden har affødt energikrise og ekstra prispres.

Og samtidig er vilkårene for centralbankernes beslutningstagere "en verden af uperfekte informationer," forklarer Tomasz Wieladek, der er europæisk cheføkonom hos T. Rowe Price og har en fortid hos blandt andet Bank of England - den britiske centralbank.

- Det er meget lettere at komme til at lave pengepolitiske fejl, når tingene er så volatile, siger han i et interview med MarketWire.

- Fordi vi nu lever i en verden med store chok, vil nogle af dem blive behandlet med store reaktioner fra beslutningstagerne bag pengepolitikken og finanspolitikken, og vi vil se situationer, hvor eksempelvis finanspolitikken er for støttende eller ikke støttende nok, eller pengepolitikken er for restriktiv eller ikke restriktiv nok, uddyner han.

Og ikke nok med en skyhøj inflation og en langvarig krig er der også flere fundamentale problemer at forholde sig til for Den Europæiske Centralbank (ECB), der igen i næste uge skal tage stilling til pengepolitikken endnu en gang.

Der er nemlig stadig store gældsudfordringer i flere sydeuropæiske lande - herunder Italien, der også i starten af 2010'erne sammen med Grækenland og Spanien var under pres på grund af en skyhøj statsgæld.

Derfor har det også umiddelbart lange udsigter, før situationen kan kaldes for helt stabil.

- Det vil tage mange år – måske et årti - før vi kommer tilbage til den stabilitet, vi kender fra tidligere, siger Tomasz Wieladek.

.\\˙ MarketWire