Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Australsk strejke sender naturgasprisen i vejret

8/9 10:20

Naturgasprisen stiger fredag ved udsigten til strejke på Chevrons store naturgasanlæg i Australien.

Forhandlinger mellem medarbejdere og arbejdsgiver er slået fejl, skriver Bloomberg News, og delvise strejker indledes fredag på to anlæg, der stod for omkring 7 pct. af naturgasforsyningerne på verdensplan sidste år.

Samtidig har fagforeningen, der organiserer gasanlæggenes ansatte, varslet, at arbejdet helt vil blive nedlagt i to uger fra den 14. september.

Strejkerne ses som en mulig forstyrrelse også for den europæiske del af naturgasmarkedet, da asiatiske købere i givet fald sandsynligvis vil begynde at byde på nogle af de laster af flydende naturgas, som ellers kan gå til Europa.

Ved 10-tiden fredag ligger den hollandske TTF-future på naturgas 5,4 pct. højere i 34,53 euro per megawatt-time. Stigningen kommer dog efter prisfald i midten af ugen.

Siden fredag i sidste uge er prisen således faldet fra 35,62 euro per megawatt-time.

Da prisen toppede i august sidste år, kostede naturgas 339,20 euro per megawatt-time.


.\\˙ MarketWire