Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas venter med opførelse af ny britisk fabrik efter floppet auktion

8/9 11:57

Vestas vil holde igen med at opføre en britisk fabrik, før der er klarhed over, hvorvidt der er efterspørgsel nok.

Det sker, efter at den britiske regerings seneste auktion over kontrakter på havmølleprojekter er floppet og endt uden bud.

- Der bliver ikke bygget en fabrik i Storbritannien, før vi klart kan forudse efterspørgselssiden. Storbritannien er nu blevet et gennemsnitligt land i stedet for at være en leder inden for havmølleindustrien, siger Henrik Andersen, der er administrerende direktør hos Vestas, til Bloomberg News.

Udviklerne har ifølge nyhedsbureauet advaret de britiske myndigheder om, at elafregningspriserne ved projekterne er for lave til at møde de stigende finansieringsomkostninger og ekstra udgifter til forsyningskæderne.

Henrik Andersen peger på, at de britiske myndigheder bør mødes med den private sektor for at få sat skub i en ekstra runde "fem en halv" eller en sjette runde hurtigere, end den oprindeligt er planlagt.

- Projekterne er der, og nu mangler der bare en prisjustering. Ved at øge kapaciteten øger man også udbuddet, og dermed får man sænket elpriserne i stedet for at holde dem på dette høje niveau, siger Henrik Andersen ifølge Bloomberg News.

Vestas har allerede en vingefabrik på Isle of Wight i Storbritannien, men det danske selskab kigger nu i stedet mod Polen for at øge kapaciteten yderligere, lyder det fra Henrik Andersen.

- Polen har en meget forudsigelig linje for både auktioner og tildelingen af havmølleprojekter, siger topchefen.

.\\˙ MarketWire