Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pandora får løftet sit kursmål før kapitalmarkedsdag: DNB venter nye vækstmål

11/9 09:42

Når Pandora i starten af oktober inviterer til kapitalmarkedsdag i London, venter finanshuset DNB, at der også vil blive sat nye ambitiøse mål for de kommende år.

Det skriver analytiker Jesper Ingildsen og sætter i samme ombæring kursmålet op til 925 kr. fra 815 kr. og fastholder anbefalingen "køb".

- Pandora afholder kapitalmarkedsdag 5. oktober, som vi venter vil være en positiv katalysator. Ledelsen vil formentlig fremlægge nye 2026-mål og forstærke strategierne for at understrege dem, fremgår det af en analyse fra banken.

Her venter DNB, at målsætningerne kan lyde på en årlig vækstrate i lokal valuta på 6-8 pct. og en EBIT-margin på mindst 26-28 pct. - begge dele over konsensus.

Jesper Ingildsen venter, at Pandora vil gentage sit syn på, at USA tilbyder det største potentiale på kort sigt og fortsat være optimistisk omkring mulighederne i Kina på lang sigt.

Pandora-aktien stiger mandag 1,5 pct. til 734,80 kr.


.\\˙ MarketWire