Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

EU-Kommissionen skærer i vækstprognosen for 2023 og 2024

11/9 11:27

Svagt forbrug, haltende global efterspørgsel og stor modgang til den tyske økonomi ventes at tynge økonomien i eurozonen i både 2023 og 2024.

Det viser en opgørelse fra EU-Kommissionen, skriver Dow Jones.

Kommissionen spår i 2023 en vækst i bruttonationalproduktet på tværs af eurolandene på 0,8 pct. i 2023 og 1,3 pct. i 2024.

Til sammenligning var der før ventet en vækst på henholdsvis 1,1 og 1,6 pct.

- Høje og fortsat stigende forbrugerpriser på de fleste varer og tjenester vejer tungere, end det var afspejlet i forårsprognosen, skriver EU-Kommissionen i sine opdaterede forventninger.

Samtidig med de skårede forventninger til BNP-væksten har kommissionen justeret sin prognose for inflationen i 2023 og 2024. I indeværende år ventes en inflation på 5,6 pct. i eurozonen, hvor der før var spået 5,8 pct. Omvendt er forventningen til inflationen i 2024 skruet op til 2,9 pct. fra før 2,8 pct.

Højere oliepriser ventes blandt andet at fastholde inflationen i et højere niveau. Til gengæld vurderer EU-Kommissionen, at inflationen fra servicesektoren og på fødevarer vil aftage betydeligt som følge af den stramme pengepolitik, lavere produktionsomkostninger og færre bump i forsyningskæderne.

Senest blev inflationen opgjort til 5,3 pct. i august.

Det er i særdeleshed en tilbagegang i den tyske økonomi, der tynger den samlede prognose. Den tyske økonomi ventes af EU-Kommissionen ifølge Dow Jones at bakke 0,4 pct. i 2023, hvor der før var spået en marginal vækst.

Prognosen er offentliggjort, inden Den Europæiske Centralbank, ECB, torsdag fremlægger sin rentemeddelelse efter denne uges rentemøde. I samme forbindelse vil centralbankens egne forventninger til den europæiske økonomi blive offentliggjort.

.\\˙ MarketWire