Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Oliepriserne rammer højeste niveau i år efter prognose fra Opec

12/9 15:49

Oliepriserne er tirsdag gået i vejret, efter at Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, har varslet, at oliemarkederne i fjerde kvartal vil være underforsynede med over 3 mio. tønder om dagen.

Det har sendt oliepriserne op i det højeste niveau i 10 måneder og dermed det højeste i år.

Tirsdag eftermiddag handles en tønde af den europæiske nordsøolie Brent til 91,68 dollar.

Tidligere tirsdag kostede en tønde 91,27 dollar, og mandag klokken 17 kostede den 90,77 dollar.

Samtidig handles den amerikanske WTI-olie til 88,63 dollar for en tønde mod 87,85 dollar tidligere tirsdag og 87,44 dollar mandag eftermiddag.

Oliepriserne presses op af en rapport fra Opec, hvori det fremgår, at den globale olieefterspørgslen i fjerde kvartal ventes at overstige produktionen med 3,3 mio. tønder om dagen.

Meldingen lander, en uge efter at Saudi-Arabien ifølge Bloomberg News oplyste, at man har valgt at reducere sin olieproduktionen med 1 mio. tønder i ekstra tre måneder til udgangen af året.

I tredje kvartal har Opec indtil videre produceret 27,4 mio. tønder om dagen. Det er 1,8 mio. tønder mindre, end markedet efterspørger, fremgår det af rapporten fra organisationen.

.\\˙ MarketWire