Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

JPMorgan ser amerikansk rentesænkning omkring nytår

13/9 06:34

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har signaleret, at den er parat til at ofre den økonomiske vækst i kampen mod inflationen.

Pengepolitikken er derfor blevet strammet kraftigt, og det vil udløse en recession i USA, meget snart, og derfor vil centralbanken allerede omkring nytår skulle i gang med at løsne for sin renteskrue.

Sådan lyder analysen fra Bob Michele, investeringschef i JPMorgan Asset Management.

- Med det store omfang af opbremsning, vi ser på tværs af økonomien, forventer vi en recession ved udgangen af året, så centralbanken vil formentlig sænke renterne til den tid, siger Bob Michele til Bloomberg News.

I første omgang vil den amerikanske centralbank dog ifølge JPMorgan holde renterne i ro, og der er altså ingen tro på, at Federal Reserve vil klemme et renteløft ind i næste uge eller til november.

- For at Federal Reserve skal gå på pause, har vi længe sagt, at der er behov for disinflation og for inflationen at komme ned. Jeg tror, vi onsdag får den tredje læsning af kerneinflationen i træk på 0,2 pct., og det er sammen med disinflationære elementer nok til, at centralbanken vil holde pause.

- For at få Federal Reserve til at sænke renten, skal vi se arbejdsløsheden gå op. Så det kan være, at centralbanken vil tippe økonomien ind i recession først, inden den begynder at sænke renterne. Det ville være noget nyt for Federal Reserve, og fuldstændig som ECB gør.

Bob Michele fremhæver, at den amerikanske centralbank tilbage i 2020 tog gevaldigt fejl af inflationen og kaldte den "forbigående", indtil få måneder før den begyndte at hæve renterne.

- Vi vil se det samme denne gang. Banken vil sige "højere i længere tid", indtil inflationen er ved bankens mål.

- Banken kan ikke tage fejl igen. Derfor er kampen mod inflation over væksten. Det er ligesom hos ECB. Økonomien er et offer.

.\\˙ MarketWire