Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ingen klarhed om hvornår Novo kan møde efterspørgslen efter Wegovy i USA

13/9 06:54

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har ikke overblik over, hvornår Novo Nordisk kan møde den fulde efterspørgsel efter vægttabsmidlet Wegovy i USA, skriver Reuters.

Det fremgår af FDA's liste over medicin i restordre.

Her skriver FDA om Wegovy-doser på 0,25 milligram, 0,5 milligram og 1,0 milligram, at adgangen til doserne er begrænset, og at varigheden af knapheden på doserne er "TBD", det vil sige "to be decided", eller først kan afgøres senere.

Formuleringen er ændret fra en tidligere vurdering af, at mangelsituationen vil være løst i september.

FDA's ordlyd flugter med meldingerne fra Novos topchef Lars Fruergaard Jørgensen ved præsentationen af halvårsregnskabet i august.

Her annoncerede Fruergaard, at Novo vil fortsætte med at reducere adgangen til startdoser på Wegovy på det amerikanske marked i de kommende kvartaler.

Tidligere havde Novo signaleret, at begrænsningerne på adgangen til startdoser blot løb til og med september.

Novo har indført begrænsninger på de lave startdoser for at styre efterspørgslen og sikre, at de, der starter i behandling, også kan fortsætte behandlingen.

Ifølge FDA er der er fin adgang til at rekvirere de høje doser af Wegovy på 1,7 milligram og 2,4 milligram.

.\\˙ MarketWire