Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas stiger sammen med andre vindmølleproducenter på europæiske tiltag

13/9 10:42

Vindmølleproducenten Vestas topper i det danske eliteindeks, C25, onsdag formiddag med et plus på godt 3 pct., og der kan også noteres pæne plusser til rivalerne Nordex og Siemens Energy på børsen i Frankfurt.

Det sker, efter at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en tale i Europa-Parlamentet har luftet tiltag, der skal øge hastigheden på udbygningen af vedvarende energi i Europa.

Initiativerne omfatter blandt andet tiltag, der skal øge hastigheden på at opnå tilladelser til at opføre projekter.

Der er også fremme, at Tyskland har planer om statsgarantier til mølleproducenter for at bevare - og udbygge - produktionskapaciteten i landet for at opfylde landets ambitiøse 2030-mål for vedvarende energi.

Planerne blev luftet af den tyske økonomi- og klimaminister, Robert Habeck, i en tale i forbindelse med åbningen af en vindenergikonference i Husum i Tyskland.

Det øgede fokus på at beskytte egne interesser er en tendens, som breder sig i øjeblikket, siger senioraktierådgiver Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank i en kommentar til de tyske planer.

- Vi ser en tendens rundt om i verden til, at man begynder at være lidt mere fokuserede på at beskytte egne interesser og der, hvor man har noget særligt. Det ser vi også inden for bilindustrien, hvor EU netop har meddelt, at der igangsættes en undersøgelse af kinesiske subsidier på elbiler, siger Lars Skovgaard Andersen til MarketWire.

Vestas-aktien ligger onsdag ved 10.30-tiden 3,1 pct. højere, efter at aktien er faldet uafbrudt de foregående syv handelsdage og samlet med 13,6 pct. I Frankfurt stiger Nordex 1,9 pct. og Siemens Energy med 0,6 pct. i et ellers generelt faldende marked.
.\\˙ MarketWire