Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB overrasker med den tiende renteforhøjelse på stribe

14/9 14:27

Den Europæiske Centralbank, ECB, hæver sin indlånsrente med 25 basispoint til 4,00 pct.

Det oplyser ECB i en rentemeddelelse torsdag eftermiddag.

Beslutningen var på forhånd imødeset med spænding, da økonomer har været delte i spørgsmålet om, hvorvidt centralbanken ville holde en pause eller hæve renten for tiende gang på stribe siden juli sidste år.

Blandt 66 økonomer, som Bloomberg News havde adspurgt, ventede et lille flertal på 34 en uændret rente, mens de resterende 32 ventede en forhøjelse på netop 25 basispoint.

Også udlånsrenten, refi-renten, er hævet med 25 basispoint til 4,50 pct.

Med den tiende renteforhøjelse på stribe er renten nu hævet sammenlagt 450 basispoint på bare omkring 14 måneder.

Det er historisk. Tilbage i perioden november 2005 til juli 2008 hævede ECB renten i alt ni gange, men på flere møder i den periode blev renten fastholdt, og samlet blev renten kun sat op med sammenlagt 225 basispoint.

Efter dagens renteforhøjelse signalerer Den Europæiske Centralbank dog, at der er mulighed for, at det bliver den sidste.

- På grundlag af dets nuværende vurdering finder Styrelsesrådet, at ECB's officielle renter nu ligger på et niveau, der - hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid - vil yde et væsentligt bidrag til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til målet, skriver ECB i meddelelsen.

Banken understreger desuden, at den fortsat vil benytte en dataforankret tilgang, når det fastlægger niveauet for og varigheden for de højere renter.

Herhjemme ventes Nationalbanken senere i eftermiddag at følge i hælene på ECB.

.\\˙ MarketWire