Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lagarde om sænkede vækstestimater: Risiciene peger ned

14/9 15:33

Selv efter at Den Europæiske Centralbank torsdag har sænket sine prognoser for væksten, er risiciene i forhold til væksten overvejende negative, og væksten kan altså vise sig at skuffe.

Det er meldingen fra chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, torsdag på et pressemøde, efter at banken har hævet renten for tiende gang på stribe til 4 pct. - det højeste niveau nogensinde.

- Væksten kan blive svagere, hvis effekterne af pengepolitikken er mere kraftfulde end ventet, eller hvis verdensøkonomien rammes af afmatning, for eksempel på grund af en yderligere nedgang i Kina, siger Lagarde torsdag på et pressemøde.

Hun nævner dog også, at der er mulighed for, at væksten overrasker positivt, hvis det stærke arbejdsmarked, stigende reallønninger og vigende usikkerhed får forbrugere og virksomheder til at bruge mere. Men de nedadrettede risici i forhold til væksten er altså i overtal.

Vurderingen kommer, efter at embedsværket i Den Europæiske Centralbank har skruet op for sin prognose for inflationen i år, men markant ned for vækstudsigterne.

Centralbanken ser nu en vækst i bruttonationalproduktet (BNP) i år på 0,7 pct. mod 0,9 pct. i prognosen for juni.

I 2024 ventes BNP-væksten at lande på 1,0 pct. mod før 1,5 pct. Og i 2025 ser ECB en økonomisk vækst i eurozonen på 1,5 pct. mod tidligere 1,6 pct.

Forventningerne til inflationen er øget til 5,6 pct. fra tidligere estimeret 5,4 pct. Næste år ventes inflationen at aftage til 3,2 pct. mod tidligere 3,0 pct. Og i 2025 er inflationsskønnet 2,1 pct. mod 2,2 pct. i juni-prognosen.

.\\˙ MarketWire