Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB/Lagarde: Renteforhøjelse blev besluttet med solidt flertal

14/9 16:03

Nogle få medlemmer af Den Europæiske Centralbanks styrelsesråd havde gerne set, at banken havde holdt en pause efter en periode med pengepolitiske stramninger, men et solidt flertal bakkede op om torsdagens renteforhøjelse.

Det er meldingen fra centralbankchef Christine Lagarde torsdag på et pressemøde, efter at ECB har hævet sin toneangivende indskudsrente for tiende gang i år - denne gang med 25 basispoint til 4 pct. Det er det højeste renteniveau i bankens historie.

Til gengæld signalerer ECB også, at der er mulighed for, at det bliver den sidste renteforhøjelse i denne omgang.

- Det, vi har besluttet, er afspejlet i den nøglepassage, som jeg har læst for jer to gange.

- Og den indeholder forbehold, understreger Christine Lagarde og læser endnu engang det vigtige afsnit af rentemeddelelsen:

- På grundlag af dets nuværende vurdering finder Styrelsesrådet, at ECB's officielle renter nu ligger på et niveau, der - hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid - vil yde et væsentligt bidrag til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til målet.

Christine Lagarde fremhæver herefter, at meldingen skal ses i sammenhæng med de efterfølgende passager, der understreger, at styrelsesrådets fremtidige beslutninger vil sikre, at ECB's officielle renter fastsættes på et niveau, der er tilstrækkeligt restriktivt, så længe det er nødvendigt, og at styrelsesrådets renter vil afhænge af de økonomiske data. Desuden vil rentebeslutningerne blive baseret på en vurdering af inflationsudsigterne.

Hvor lang tid ECB vurderer, at de nuværende renter skal holdes høje, før inflationen vender tilbage til målet, har ifølge Lagarde ikke været drøftet på mødet.

- Nej, for vi siger jo også i samme åndedrag, at det vil være dataafhængigt, siger Lagarde.


.\\˙ MarketWire