Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikanernes forventninger til inflationen falder til laveste niveau i to år

15/9 17:10

Forventningerne til inflationen i USA faldt tidligt i september til det laveste niveau i mere end to år.

Det viser fredagens nøgletal fra University of Michigan, som månedligt gennemfører undersøgelser af forbrugertillid og -forventninger.

Det skriver Bloomberg News.

Forbrugerne venter, at priserne vil vokse med en årlig rate på 3,1 pct. over det næste år.

Det er et fald i forhold til den ventede inflationsstigningstakt i august på 3,5 pct.

Det viser den foreløbige opgørelse for september fredag.

Den samlede forbrugertillidsindikator fra University of Michigan viste ifølge den foreløbige opgørelse i øvrigt et fald til 67,7 i september fra 69,5 måneden før.

Økonomerne havde ventet et mere begrænset fald til 69,0 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire