Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens aviser med DFDS, Novo Nordisk og Pandora

18/9 06:32

BØRSEN

OLIGARK BAG DANSK STÅLVÆRK ER SLUPPET FOR SANKTIONER

Frederiksværk er en by, hvor 500 job er bundet direkte op på stålvalseværket Dansteel. Selskabet har russiske Vladimir Lisin i ejerkredsen. Russeren er hidtil sluppet for sanktioner, men presset for at sanktionere oligarken er stort. (Forside, side 6-7)

NORDEA, SPAR NORD OG SYDBANK HOLDER INDLÅNSRENTE PÅ NUL

Banker følger renteudviklingen tæt, lyder det. Mens Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank, Arbejdernes Landsbank og Saxo Bank, har meldt ud, at de følger Nationalbankens renteforhøjelse og hæver indlånsrenterne, står Nordea, Spar Nord og Sydbank stadig med nulrenter til indlånskunderne. (Side 4)

DFDS DROPPER SATS PÅ LOVPRIST GRØNT BRÆNDSTOF

Grøn metanol har vist sig sværere at få fat i, end DFDS-direktør Torben Carlsen havde forventet. Det er ikke fremtidens brændstof, mener ekspert. (Side 8)

NOVO NORDISK OG ELI LILLY VINDER MARKEDET FOR VÆGTTABSMEDICIN

Når det handler om evnen til at skabe vægttab, vil Novo Nordisk og Eli Lilly dominere markedet, vurderer to eksperter. (Side 10-11)

MASSIVT FALD I PRODUCENTPRISER ER VARSEL OM LAVERE INFLATION

Producentpriserne styrtdykker, og erfaringerne viser, at det kommer forbrugerne til gode med to til tre måneders forsinkelse. Hvis det holder stik, vil forbrugerne opleve prisfald på en lang række varer om tre til fire måneder. (Side 13)

KRISEFRYGT AFTAGER I KINA MEN BOLIGMARKED ER JOKER

Detailsalg og industriproduktion er lyspunkter i kinesisk økonomi, men vi har også brug for at se bedring på boligmarkedet, vurderer analytiker. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

ANALYSE: KRIGEN OG EN KOLD VINTER KAN IGEN FYRE OP UNDER GASPRISEN

Ingen må tro, at energikrisen er afblæst, fastslår en ny analyse fra Dansk Industri. Gaspriserne kan eksplodere igen og ramme både husholdninger og virksomheder. (Forside, side 4-5)

VINDBRANCHE SLÅR ALARM: DET ER ALTAFGØRENDE AT UNDGÅ FEJL I KÆMPEUDBUD AF VINDMØLLER

Den danske regering forbereder sig i disse måneder på danmarkshistoriens største havvindudbud, som skal løbe af stablen næste år. Gribes det forkert an, ryger både den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og udsigten til lave elpriser, lyder en usædvanlig advarsel fra havvindindustrien. (Side 6-7)

ROCKWOOL, PANDORA OG CARLSBERG OPGIVER KRAV TIL LØN UNDER BARSEL

I flere virksomheder stilles der et særligt krav til medarbejderne, for at de kan få løn under barsel. Men Rockwool, Pandora og Carlsberg har droppet kravene i jagten på de bedste medarbejdere. (Side 8-9)

EUROPÆISK VARSELSSKUD MOD KINA KAN GØRE ELBILER DYRERE

EU's uventede udmelding om en mulig ekstraafgift på kinesiskproducerede elbiler kan sætte en egentlig elbilkrig i gang, som både vil medføre højere priser og ramme europæiske bilproducenter hårdt. (Side 12)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

LEO PHARMAS SATS GAV IKKE JACKPOT

En halv milliard kroner til et digitalt laboratorium skulle sætte fut i Leo Pharmas innovation og hjælpe med at finde løsninger til patienter med hudlidelsen psoriasis. For et år siden smækkede kassen i. (Side 24-25)

PARALLELIMPORTØR AF MEDICIN VIL OVERHALE NOVO NORDISK INDENOM

Danske parallelimportører øjner profit i den danske medicinalkoncern Novo Nordisks slankemiddel Wegovy. Et selskab overvejer at sælge midlet i lande, hvor Novo Nordisk endnu ikke har lanceret. (Side 26)

.\\˙ MarketWire