Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fransk storbank straffes for topchefs nye strategi

18/9 09:30

Den franske storbank Société Générale har mandag præsenteret en ny strategi, hvori der sættes fokus på omkostningskontrol og opbygningen af en større kapitalbuffer.

Det sker dog på bekostning af omsætningsvæksten og rentabiliteten i banken, og det huer ikke ligefrem investorerne.

Bankaktien dratter efter knap en halv times handel med 6,1 pct. til 24,86 euro på børsen i Paris.

Planen er fremsat af storbankens nye topchef, Slawomir Krupa, der overtog posten for fire måneder siden.

I den nye strategi, der løber frem mod 2026, er der estimeret en gennemsnitlig omsætningsvækst på 0-2 pct. frem mod en tidligere ventet årlig vækst på mindst 3 pct. frem mod 2025. Samtidig er afkastmålet skåret til 9-10 pct. fra før 10 pct.

Frem mod 2026 vil aktionærernes udbytte dertil blot udgøre 40-50 pct. af Société Générales nettooverskud, hvor det tidligere var 50 pct. af det underliggende nettooverskud.

- Société Générale har leveret en undervældende opdatering, skriver analytikere Thomas Hallett og Andrew Stimpson fra børshuset Keefe Bruyette & Woods i et notat ifølge Bloomberg News.

- De langsigtede strukturelle udfordringer består fortsat, tilføjes det.

Samtidig med at forventningerne til væksten skrues ned, har topchef Slawomir Krupa hævet omkostningsbesparingerne, der i 2026 ventes at løbe op i 1,7 mia. euro. Det skal blandt andet ske gennem forbedringen af bankens it-system, der ventes at koste 1 mia. euro over de næste tre år.

.\\˙ MarketWire