USA: Påbegyndt boligbyggeri dykker - boligtilladelser tiltager uventet
19/9 14:36
Det påbegyndte boligbyggeri i USA udviklede sig i august værre end ventet, mens antallet af byggetilladelser steg voldsomt mod forventning.
Det påbegyndte boligbyggeri faldt til 1.283.000 enheder fra 1.447.000 i måneden før. Her var der ventet 1.439.000 enheder af analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg.
Antallet af byggetilladelser steg til 1.543.000 enheder fra 1.443.000 i juli. Her var konsensus blandt analytikerne ifølge Bloomberg 1.440.000 tilladelser.
Begge nøgletal er sæsonjusterede og opgjort på helårsniveau.
.\\˙ MarketWire