Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Adidas-topchef tager Kanye West i forsvar efter antisemitiske bemærkninger

20/9 17:56

Adidas' administrerende direktør, Bjørn Gulden, har taget Kanye West i forsvar, efter at den noget kontroversielle rapper sidste år kom med flere antisemitiske bemærkninger.

Det skriver The Telegraph.

Kanye West "mente ikke, hvad han sagde" om jøder, mener Bjørn Gulden.

- Jeg tror ikke, at han er en dårlig person - det kom bare sådan til udtryk, siger han ifølge avisen.

Sidste år skrev Kanye West på det sociale medie Twitter, at flere af hans kritikere og medierne var styret af jøder, og at han var klar til at "gå death con 3" på dem.

Her referes til det amerikanske forsvars beredskabsskala, Defcon. Skalaen går fra 1 til 5, og et 3 på skalaen indikerer risiko for krig.

Senere meddelte rapperen i en podcast ifølge Telegraph, at han kunne "sige antisemitiske ting, og Adidas kan ikke droppe mig". På det tidspunkt havde parterne samarbejdet siden oktober 2015, hvor den første "Yeezy"-sko fra Adidas blev udgivet. Førhen havde rapperen haft samarbejder med blandt andet Nike.

Adidas suspenderede efterfølgende samarbejdet med Kanye West, og "Yeezy"-skoene blev pillet af hylderne.

I 2023 genoptog Adidas salget af "Yeezy"-mærket for at tømme ud i sine lagre. En "betydelig del" af omsætningen blev doneret til organisationer, der bekæmper hadefuld retorik.

.\\˙ MarketWire