Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk får skåret kursmålet hos amerikansk storbank

25/9 06:41

Den amerikanske storbank JPMorgan skærer sit kursmål for A.P. Møller-Mærsk til 12.400 kr. fra 13.000 kr. Anbefalingen er uændret "neutral", viser data fra Bloomberg News.

Det nye kursmål ligger over 200 kr. under lukkekursen fredag, hvor B-aktien i Mærsk faldt 1,9 pct. til 12.620 kr.

Det er anden gang på bare en uge, at JPMorgan ser nærmere på Mærsk.

I sidste uge blev anbefalingen sænket fra "overvægt". Desuden skar JPMorgan dybt i sit kursmål, der siden august havde lydt på 18.500 kr.

Analytiker Samuel Bland begrundede i sidste uge sænkningen af Mærsk med, at rederiet har været mere under pres end selskabets konkurrenter.

Det skyldes blandt andet lavere rater i luften og på vejene, hvor han ikke ser "en klar årsag til, at de rater skulle blive genoprettet, og det gør det også svært at have tiltro til genopretningen af marginerne", lød det ifølge Bloomberg.

Til havs er rateindekset, Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), i øvrigt faldet i den senere tid.

Fredag faldt indekset med 3,9 pct. til 911,71, og ligger nu i det laveste niveau siden slutningen af marts.

.\\˙ MarketWire