Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikansk børshus ser risiko for at salget af Wegovy vil skuffe

25/9 08:25

Der er risiko for, at markedet bliver skuffet over Novo Nordisks salg af vægttabsmidlet Wegovy i tredje kvartal. Det vurderer det amerikanske børshus Jefferies i et notat.

Samlet venter Jefferies, at konsensus ligger omkring 2 pct. for højt, både når det kommer til omsætningen og indtjeningen per aktie i tredje kvartal.

Det skal blandt andet ses i lyset af, at recepttallene for Wegovy ugentligt har ligget fladt omkring 100.000, og at antallet af nye patienter på de lave doser på 0,25 og 0,5 milligram er faldet, skriver Jefferies.

Samtidig er der ikke tegn på, at Novos udfordringer med at få produktionen af Wegovy til at følge med efterspørgslen bliver løst på den korte bane.

- Ledelsens kommentarer om det andet Catalent-site, der kommer online som den tredje fyldelinje blandt kontraktproducenter (CMO), ser nu også ud til at være "inden udgangen af året" mod oprindeligt "andet halvår", skriver Jefferies.

Banken fastholder sin anbefaling "underperform" af Novo med et kursmål på 425 kr., og peger på, at midtpunktet i Novos seneste prognose for 2023 virker rimeligt.

Derfor venter Jefferies heller ikke, at Novo hæver forventningerne i sit regnskab for tredje kvartal, der offentliggøres den 2. november.

Fredag lukkede Novo-aktien 0,1 pct. lavere i 641,40 kr.

.\\˙ MarketWire