Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jyske Bank om amerikanske forbrugere: De holder verdensøkonomien kørende

26/9 07:56

Der er i denne uge fokus på den amerikanske forbruger, når der senere tirsdag kommer tal for forbrugertilliden i september og på fredag tal for privatforbruget i august.

Forbrugertilliden ventes at falde til 105,5 mod 106,1 i august og dermed fortsætte ned.

- Forbrugertilliden faldt over 10 point i august på bekymring for arbejdsmarkedet, og det øger naturligvis nervøsiteten for, at forbrugerne kaster håndklædet i ringen og skruer ned for forbruget, skriver bankens chefanalytiker Tina Winther Frandsen i en kommentar til dagens udvikling.

Hun vurderer, at forbrugertilliden kan få et yderligere tryk efter højere benzinpriser og renter samt svagere aktiekurser.

På fredag er tallet for privatforbruget i august opgjort, og det ventes at ligge til en fremgang på 0,5 pct. i forhold til måneden før, hvor forbruget steg 0,8 pct.

- Privatforbruget ventes at stige solidt i august på grund af højere benzinpriser, der også løftede detailsalget. Men korrigeret for benzinsalget steg detailsalget noget langsommere. Vi venter en yderligere opbremsning i privatforbruget i de kommende kvartaler, og at det vil trække amerikansk økonomi ind i en mild recession, vurderer Tina Winther Frandsen og fortsætter:

- De seneste tre ud af fire måneder har forbrugerne købt mere, end deres indkomst er steget med. Det kan kun lade sig gøre, fordi de trækker på coronaopsparingen og låner i banker, men begge kilder er ved at tørre ud.

.\\˙ MarketWire