Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

SAS: Budkrig om majoritetsandel i gang - Apollo er med

2/10 06:35

Der er angiveligt en budkrig i gang om en fremtidig majoritetspost i luftfartsselskabet SAS.

Det skriver norske Aftenposten fredag aften med henvisning til anonyme kilder.

To grupperinger er med i kampen, og den ene er ledet af den amerikanske kapitalfond Apollo Global Management, skriver avisen.

Hvis der ikke havde været behov for en auktionsproces for at afgøre det vindende bud på aktier i SAS, skulle luftfartsselskabet have oplyst domstolen i USA om resultatet torsdag.

Det skete ikke, og dermed tegnede det altså også til, at der var en auktionsproces i gang.

Da det er nødvendigt, er den nye deadline for indrapportering til domstolen i USA på torsdag i næste uge.

Apollo Global Management udtrykte allerede i foråret interesse i at tage en majoritetsandel i SAS.

SAS udbyder aktier for samlet 9,5 mia. svenske kr. som en del af redningsplanen SAS Forward.

Apollo har været en solid del af redningsplanen, siden kapitalfonden sidste år ydede SAS et nødlån.

Det har kapitalfonden gerne villet konvertere til aktier.

Budprocessen om de nye aktier kan løbe frem til senest midnat på mandag, og der er altså sidste frist for indrapportering af resultatet på torsdag.

.\\˙ MarketWire