Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Internationale aviser med Google, Tesla og CATL

3/10 06:32

FINANCIAL TIMES (FT.COM)

IMF-TOPCHEF BAKKER OP OM REFORMER DER KAN GIVE KINA MERE STEMMEVÆGT

Topchef i Den internationale Valutafond, IMF, Kristalina Georgieva, støtter reformer, der i sidste ende kan give Beijing mere stemmevægt i fonden, og advarer om "fortvivlelse", hvis institutionen ikke har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at hjælpe lande i økonomiske problemer. (IMF HEAD BACKS REFORMS THAT COULD GIVE CHINA MORE VOTING POWER)

MICROSOFT-CHEF VURDERER AT GOOGLES STANDARDAFTALER GØR VALGFRI INTERNETSØGNING " FIKTIV "

Microsofts topchef kalder ideen om, at brugere har valgmuligheder i internetsøgning "fiktiv" på grund af kontrakter, der gør Google til standardsøgemaskine på mobile enheder. Det amerikanske justitsministerium anklager Google for at bevare søgedominansen ved at betale over 10 mia. af dollar årligt for at sikre status som standardsøgemaskinen på mobiltelefoner og computere. (MICROSOFT CHIEF SAYS GOOGLE DEFAULT AGREEMENTS MAKE SEARCH CHOICE ‘BOGUS’)

BIRKENSTOCK SIGTER MOD BØRSNOTERINGSVÆRDI PÅ OVER 9 MIA. DOLLAR

Den tyske sandalproducent Birkenstock står til at blive vurderet til mere end 9 mia. dollar ved en børsnotering som det seneste tegn på det amerikanske markeds genopblussen af et ringe antal noteringer siden starten af 2022. (BIRKENSTOCK TARGETS OVER $9BN IPO VALUATION)

WALL STREET JOURNAL (WSJ.COM)

TIKTOKS MODERSEELSKAB BYTEDANCE FÅR DRIFTSOVERSKUD MEN SER OPBREMSNING I OMSÆTNING

Tiktok-moderselskab, Bytedance, fik et driftsoverskud på næsten 6 mia. dollar i første kvartal af 2023, næsten en fordobling fra året før, hvor den kinesiske sociale mediegigant reducerede omkostningerne. Bytedances omsætning steg 38 pct., men væksten er faldet sammenlignet med året før, hvor den steg 80 pct. (TIKTOK PARENT BYTEDANCE TURNS OPERATING PROFIT, SEES REVENUE SLOW)

TESLAS BILSALG GIK LANGSOMT I TREDJE KVARTAL

Teslas salgsmomentum aftog i løbet af tredje kvartal, da bilproducenten tog produktionen offline for fabriksopgraderinger og samtidig forberedte lanceringen af den længe ventede Cybertruck pickup. Tesla fastholder dog 2023-målet om at sælge 1,8 mio. køretøjer. (TESLA’S VEHICLE SALES SLOW IN THIRD QUARTER)

AMERIKANERNE BRUGER STADIG PENGE SOM GALE

Renterne er steget, inflationen er fortsat høj, pandemiopsparingen er skrumpet, og arbejdsmarkedet er ved at køle af. Alligevel brugte husholdningerne 5,8 pct. mere i august end et år tidligere, hvilket langt overstiger inflationen. (AMERICANS ARE STILL SPENDING LIKE THERE’S NO TOMORROW)

THE TIMES (THETIMES.CO.UK)

STATSPAPIRRENTEN RAMTE DET HØJESTE NIVEAU SIDEN MINIBUDGET

Den britiske statsobligationsrenter brød 5 pct. mandag og ramte det højeste niveau, siden Bank of England blev tvunget til at gribe ind for at dæmme op for effekten af Liz Truss' minibudget og et brandudsalg i pensionssektoren. Renten på 30-årige gilts ramte 5,02 pct. (GILT YIELDS HIT THEIR HIGHEST MARK SINCE THE MINI-BUDGET FALLOUT)

FRANKFURTER ALLGEMEINE (FAZ.NET)

KINESISKE UDVIKLINGSBISTAND TIL TYSK BATTERIPRODUKTION

Det kinesiske firma CATL's første europæiske batterianlæg er netop begyndt at skrue op for produktionen af battericeller. CATL er nu verdens største producent af bilbatterier og stationære lagerbatterier til energiindustrien. (CHINAS ENTWICKLUNGSHILFE FÜR BATTERIEN AUS DEUTSCHLAND)

HANDELSBLATT (HANDELSBLATT.COM)

TYSK INDUSTRIPRODUKTION I DET KRAFTIGSTE FALD SIDEN 2020

Tysk industri reducerede produktionen mere i september, end i de foregående tre et halvt år. Faldet var det kraftigste siden maj 2020, hvor corona-pandemien slog igennem. I langt de fleste tilfælde blev afmatningen tilskrevet fald i "nye forretninger". (DEUTSCHE INDUSTRIE-PRODUKTION ERLEIDET STÄRKSTEN RÜCKGANG SEIT 2020)

THE JAPAN TIMES (JAPANTIMES.CO.JP)

FORBEDRET JAPANSK FORRETNINGSSTEMNING I TAKT MED FORTSAT ØKONOMISK GENOPLIVNING

Den japanske forretningsstemning blev forbedret i tredje kvartal ifølge centralbankens kvartalsvise undersøgelse. Det tyder på, at betingelserne for en varig økonomisk genoplivning er ved at falde på plads. (JAPAN'S BUSINESS MOOD IMPROVES AS ECONOMIC REVIVAL CONTINUES)

SOUTH CHINA MORNING POST (SCMP.COM)

INGEN UDSIGT TIL GENOPLIVNING AF KINESISKE AKTIER I FJERDE KVARTAL

Fjerde kvartal vil være fortsat udfordrende med en aftagende økonomi og dybere problemer på ejendomsmarkedet, og analytikere ikke ser intet håb om stimulus-foranstaltninger eller stærke økonomiske data, der kan antænde et aktierally. (NO SPARKS FOR CHINESE STOCK RECOVERY IN FOURTH QUARTER, INVESTORS LAMENT)

.\\˙ MarketWire