Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Alk-Abelló spurter frem i rødt aktiemarked efter varm anbefaling

4/10 09:18

I et ellers rødt dansk aktiemarked skiller aktien i allergivaccineselskabet ALK-Abelló sig positivt ud med et plus på 6,5 pct. til 80,85 kr.

Aktien nyder godt af en positiv analyse fra finanshuset DNB Markets, der har sat anbefalingen op til "køb" fra "hold" og løftet kursmålet med knap 30 pct. til 110 kr. fra 85 kr.

Det nye kursmål indikerer et potentiale på 45 pct. i forhold til lukkekursen tirsdag på 75,90 kr. DNB Markets har haft en "hold"-anbefaling af aktien i ALK-Abelló siden april, da kursen på aktien lå i 111,33 kr.

Der er registreret ni finanshuses anbefalinger af aktien i ALK-Abelló, ifølge dataene fra Bloomberg News. Heraf er seks positive, tre er neutrale, og ingen er negative.

Det gennemsnitlige kursmål er samtidig på 127 kr., hvilket peger i retning af et positivt kurspotentiale på 67 pct. med tirsdagens lukkekurs som udgangspunkt.

.\\˙ MarketWire