Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Pandora får løftet kursmål hos Jyske: Nye vækstmål er betydeligt højere end ventet

6/10 08:48

Jyske Bank er imponeret over de nye vækstmål fra smykkeselskabet Pandora og løfter på den baggrund sit kursmål for aktien til 900 kr. fra 760 kr.

Anbefalingen er stadig i positivt terræn på "køb".

Det fremgår af et analysenotat fra banken fredag morgen.

- Vi fastholder vores købsanbefaling af Pandora i kølvandet på kapitalmarkedsdagen, der vidner om, at Pandora går ind i en ny vækstfase med udsigt til en organisk vækst på 7-9 pct. om året frem mod 2026 – op fra 5-7 pct. tidligere. Det er væsentligt mere, end både vi og markedet havde ventet, skriver Jyske Bank.

Banken er desuden opløftet over udsigten til store udlodninger til aktionærerne over perioden, hvilket den betegner som "et klart kvalitetsstempel."

- Vi er positivt overraskede over de stærke vækstudsigter frem mod 2026 og ser mange gode takter i de vækstinitiativer, Pandora har fremlagt, skriver banken.

Investorerne var også imponerede, da målene blev fremlagt torsdag. Her steg Pandora-aktien med hele 12 pct. til 791,80 kr.

.\\˙ MarketWire