Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Nervøsitet og kursfald efter opblusset uro i Mellemøsten

9/10 06:32

Der er nervøsitet på de få åbne aktiemarkeder i Asien og Stillehavsområdet mandag.

Fredagens amerikanske arbejdsmarkedsrapport, og den voldsomme udviking i Mellemøsten med en militær konflikt mellem den palæstinensiske gruppe Hamas i weekenden og israelsk militær sender investorerne i defensiven.

- Risikoen er højere oliepriser, et kursfald i aktier og en stigning i volatiliteten, skriver analytikere hos Commenwealth Bank of Australia i Sydney ifølge Reuters.

Uroen i Mellemøsten sender oliepriserne op på øgede bekymringer om forsyningsproblemer på et tidspunkt, hvor de allerede er høje på grund af Saudi-Arabiens og Ruslands produktionsreduktioner.

Også frygten for en afsmittende effekt på inflationen, hvor energiomkostninger er en vigtig drivkraft for prisstigningerne, er stigende, da det kan presse centralbankerne og ikke mindst den amerikanske - Federal Reserve - og dermed katalysere en direkte recession i verdens største økonomi.

- Nøglen for markedet er, om konflikten forbliver begrænset eller spreder sig til at involvere andre regioner, især Saudi-Arabien. I det mindste i begyndelsen ser det ud til, at markederne vil antage, at situationen vil være begrænset i omfang, varighed og konsekvenser for olieprisen. Men man skal forvente højere volatilitet, skriver analytikere fra ANZ Group ifølge AFP.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,1 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikerer et fald på 0,6-0,8 pct. i de store aktieindeks i New York, når markedet åbner senere mandag.

Markederne i Tokyo, Seoul og Taipei er lukket for lokale helligdage, mens børsen i Hongkong har valgt at forblive lukket på grund af en tropisk tyfon i området.

Til gengæld er de kinesiske investorer på fastlandet tilbage efter en uges Golden Week ferie.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
Lukket
TopixLukket
Hongkongs Hang SengLukket
China Shanghai Composite-0,7
China CSI 300
-0,6
Taiwan TaiexLukket
Sydkoreas KospiLukket
Indiens BSE Sensexn/a
Singapores STI-0,2
Sydney ASX 200+0,4

.\\˙ MarketWire