Der kan tirsdag skrives endnu et kapital til dramaet om SAS, efter at den amerikanske kapitalfond Apollo, der stod som taber af budkampen om flyselskabet, nu gør forsøg på at stoppe en betaling på 3 mio. dollar, som SAS hævder er helt nødvendig at gennemføre til vindergruppen for at kunne fortætte forhandlingerne og underskrive en endelig købsaftale.

Hos Sydbank kalder aktieanalysechef Jacob Pedersen det for "dybt, dybt mærkeligt", hvis det skulle været så afgørende for vinderkonsortiet, at transaktionen ligefrem skulle kunne afspores, hvis ikke betalingen blev gennemført her og nu - frem for at den blot blev udskudt, som der står i aftalen mellem parterne faktisk er en mulighed.

- Det her er jo vildt. Vi taler om en betaling på 3 mio. dollar, som SAS og budvinderne har aftalt, at SAS skulle betale til dem, fordi budvinderne dels har haft udgifter og brugt tid på at afgive buddet, men også fordi transaktionen jo ikke er afsluttet, og fordi at der også skal gå tid, kræfter og omkostninger med det, siger Jacob Pedersen.

- I det hele taget er det jo dybt, dybt mærkeligt, at det er så vigtigt at betale de her - i den store transaktions sammenhæng - håndører, og at beløbet skal falde så hurtigt. Det ser på alle måder mærkeligt ud, tilføjer analytikeren.

Hele den såkaldte Chapter 11-proces foregår som bekendt ved de amerikanske domstole, og under en sådan konkursbeskyttelsesproces er der begrænsninger for, hvad SAS kan betale og sende ud af kassen. Det er det, som Apollo udfordrer, i håbet om at kunne afspore processen.

- Apollo fremstår som den forsmåede bejler, som er blevet parkeret på sidelinjen og som gerne vil have mulighed for at komme med et bud mere. Hvis pengene ikke bliver betalt og det hele ligesom kommer i limbo, så har Apollo mulighed for at komme med et nyt bud direkte til dommeren, siger Jacob Pedersen.

Han bemærker dog samtidig, at der ifølge retsdokumenterne er mulighed for, at budvinderne kan sige, at de kan vente med at få pengene til et senere tidspunkt. Det tænker han også vil være det mest sandsynlige udfald.

- Hvis det er sådan, at Apollos indsigelse risikerer at afspore det hele, så tænker jeg, at budvinderne, som er villige til at kaste 10 mia. kr. eller noget i den stil i SAS, kan leve med, at de får de her 21 mio. kr. nogle måneder senere - hvis det er det, der skal til for at få det igennem.

- Hvis alternativet er, at de her 21 mio. kr. afsporer en transaktion til 10 mia. kr., så har jeg dog aldrig oplevet en lavere "commitment" (fra de nye investorer, red.), siger Jacob Pedersen.

Derfor finder han det også mest sandsynligt, at budvinderne accepterer udskydelse af betalingen af de 3 mio. dollar.

- Det ligner den letteste måde at komme videre på, hvis alternativer er, at hele processen bliver afsporet. Alt andet ville være fuldstændigt vildt, siger Jacob Pedersen.

Men selvom processen i vildeste tanke skulle blive afsporet, så har han svært ved at forestille sig, at der skulle kommet et bud, der ville give tilstrækkeligt med værdi.

Ikke desto mindre stiger SAS-aktien tirsdag med hele 80 pct. til 0,03 kr. efter nyhederne om Apollos forsøg på benspænd for aftalen med investeringsselskabet Castlelake og Air France-KLM.

Kursreaktionen undrer Jacob Pedersen, som igennem længere tid har advaret om, at SAS-aktionærerne vil komme til at gå tomhændet fra rekonstruktionen af selskabet.

- Jeg tænker, at aktien burde være gået fra 0 kr. til 0 kr., men det kan jeg så konstatere, at det gør den ikke. Jeg har stadigvæk ikke fantasi til at forestille mig, at der bliver penge tilovers.

- Det bør være en formssag at få Apollos protest gjort ubrugelig, fordi det her er så lille et beløb i den store sammenhæng, og fordi vi har på skrift, at det er en mulighed at budgiverne bare kan sige, at betalingen kan falde på et senere tidspunkt, siger Jacob Pedersen.

.\\˙ MarketWire