Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens aviser med Matas, Novozymes og Tryg

11/10 06:32

BØRSEN

ULOVLIGE FRAGTSKIBE UDFORDRER DANSKE REDERIER

Et stærkt stigende antal skibe sejler ulovligt rundt på verdenshavene med slukkede identifikationssystemer og forfalskede lokationer. Det gør de for at omgå sanktionerne mod Rusland. Men de såkaldte skyggeflåder udgør et stort problem for de rederier, der overholder reglerne. (Forside, side 4)

INVESTORER PRESSET UD AF VELOXIS: INGEN ERSTATNING

Der bliver ingen erstatning til de over 700 investorer, som blev tvunget til at sælge aktier i børsraketten Veloxis Pharmaceuticals til en japansk køber, der i 2019 dukkede op med et bud på hele selskabet. (Side 2)

EU STOPPER ALLIANCER MELLEM CONTAINERREDERIER

Alle rederier har været frataget EU’s kartelregler og har kunnet indgå alliancer. Det skal dog stoppe, har EU-Kommissionen nu besluttet. A.P. Møller-Mærsk, der indgår i verdens største konsortium med den italiensk-schweiziske gigant MSC er dog kommet EU-Kommissionen i forkøbet, da de i januar meddelte, at aftalen ikke forlænges. (Side 10)

MATAS SATSER STORT PÅ SEXLEGETØJ

Matas laver et storstilet sats på sexlegetøj og vil kapre en andel på 30 pct. af markedet for erotiske produkter. Selskabet har nu en ambition om at rådgive om og sælge mere end blot plejeprodukter. (Side 12)

HEDGEFONDE I SPEKULATIVT SATS PÅ STORFUSION MELLEM NOVOZYMES OG CHR. HANSEN

Fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen har vakt opsigt. Store internationale fonde retter nu blikket mod de to selskaber, hvor aktierne udsættes for et spekulativt sats i et forsøg på at lukrere på sammenlægningen af de to C25-giganter. (Side 14-15)

DANSK INFLATION DYKKER UNDER 1 PCT.

Inflationen i september landede på bare 0,9 pct. på årsbasis, og det er den laveste stigning siden starten af 2021, men faldet skyldes teknik. Økonomer spår højere inflation til vinter på grund af energipriser og lønstigninger. (Side 16)

OPKØBSRYGTERNE SVIRRER OM TRYG

Rygter om at Tryg overvejer at købe det britiske forsikringsselskab Aviva undrer eksperter, der kan ikke se, hvordan et britisk opkøb vil gavne Tryg. Gamle opkøb skal gøres færdigt først, lyder meldingen. (Side 18)

IMF VURDERER AT EN DYB KRISE I VERDENSØKONOMIEN UNDGÅS

Sandsynligheden for en blød landing er steget på det seneste, vurderer IMF i en opdateret prognose for verdensøkonomien. (Side 20)

BERLINGSKE BUSINESS

VISMÆNDENE HAR FUNDET 9 MIA. KR. EKSTRA I RÅDERUMMET OG ANBEFALER STRAMMERE FINANSLOV

Formandsskabet i De Økonomiske Råd offentliggjorde i går sin efterårsrapport om dansk økonomi. Vismændene har blandt andet fundet ni ekstra milliarder i råderummet, anbefaler en strammere finanslov og påpeger, at den nuværende lejelov gavner de rigeste danskere mest. (Forside, side 4-5)

DANSK INFLATION KOMMER LANGT UNDER MAGISK GRÆNSE

Nye tal for september viser et overraskende stort dyk i inflationen, der kom ned på det laveste niveau siden starten af 2021. Det skaber glæde blandt økonomerne, der dog kommer med en advarsel. (Side 9)

IMF ADVARER OM RISIKO I KAMPEN FOR LAVERE INFLATION

I en ny rapport slår Den Internationale Valutafond (IMF) fast, at der er stor forskel på, hvordan de nordiske lande klarer sig. Specielt Sverige halter bagud med udsigt til den laveste vækst blandt de vestlige lande. (Side 10)

DANSKE ENERGIGIGANTER STORMER FREM I GRØNT MARKED

De faldende renter har sat direkte aftryk på aktiemarkedet, hvor både Vestas og Ørsted i går tordnede frem. Eksperter peger på en anden afgørende faktor for stigningerne. (Side 14-15)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

KAPITALFONDE GÅR PÅ ROV BLANDT FORGYLDTE ELHANDLERE

Globale pengetanke har fået øjnene op for danske energihandlere og lænser nu især de andelsejede handelsselskaber for tradere. Det bonusloft, som en del selskaber har indført, betyder, at det er blevet betydeligt lettere at lokke folk med de rette kompetencer. (Foside, side 6-7)

ØKONOMISKE VISMÆND LØFTER VÆKSTSKØN FOR DANSK ØKONOMI

Robustheden i den danske økonomi har igen overrasket vismændene fra Det Økonomiske Råd, der i en ny prognose opjusterer udsigten for væksten og beskæftigelsen. (Side 8-9)

INFLATIONEN ER DEN LAVESTE SIDEN FEBRUAR 2021

For første gang i flere år er inflationen under »magisk« grænse. I september faldt forbrugerprisindekset til 0,9 pct. ifølge tal fra Danmarks Statistik. (Side 9)

NOVOZYMES FLYTTER OG SÆTTER NYT TOPHOLD

Efter den planlagte fusion med Chr. Hansen flytter Novozymes hovedkontoret til Lyngby. Novozymes’ administrerende direktør Ester Baiget fortsætter som topchef for fusionsselskabet. (Side 11)

IMF: DEN GLOBALE ØKONOMI STYRER MOD EN BLØD LANDING

Verden styrer uden om en dyb krise, forudser IMF i en ny prognose for den globale økonomi. (Side 14)

.\\˙ MarketWire