Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novos supersællert tager endnu et offer: Tysk dialysekoncern i frit fald

11/10 10:01

Novo Nordisks supersællert Semaglutid har taget endnu et offer.

Den tyske dialyseleverandør Fresnius Medical Care dykker 22 pct. til 30,96 euro i kølvandet af et overraskende tidligt forsøgstop med GLP1-analogen Semaglutid, der markedsføres som Ozempic, til behandling af nyreskade hos diabetes 2-patienter med kronisk nyresygdom.

Forsøget blev stoppet, da tidlige data har levet op til foruddefinerede krav om resultateffekt, og det har udraderet cirka 2,3 mia. euro svarende til godt 17 mia. kr. af markedsværdien for verdens største dialyseleverandør.

- Vi ser nyresygdom som et af de områder, hvor GLP1'er potentielt kan påvirke størrelsen af den relevante patientpopulation negativt over tid, vurderer finanshuset Citigroup ifølge Bloomberg News.

Amerikanske Baxter, der også leverer udstyr til behandling af nyresygdomme, faldt med 3,5 pct. i tirsdagens eftermarked.

Virkningen af Ozempic og søsterlægemiddel mod fedme, Wegovy, ser ud til at strække sig ind i områder langt ud over fedme og diabetes.

Novo Nordisk-aktien fik et markant løft, da et studie for nogle måneder siden viste en mindsket risiko for hjerteanfald og slagtilfælde ved brug af Wegovy.

Der er ingen ende på rækken af potentielle fordele ved Semaglutid, der i tidlige studier også har vist tegn på at dæmpe trang til alkohol og tobak.

I sidste uge anbefalede finanshuset Barclays at sælge obligationer udstedt af alt fra fast food-kæder til tobaksproducenter med henvisning til netop Novos Semaglutid-forretning.

Den voksende efterspørgsel på vægttabsmidler kan ske på bekostning af salget hos fastfoodselskaber som McDonald's og tobaksproducenter som Altria, vurderede Barclays strateger ifølge Bloomberg News.

Midlet ses også påvirke forbrugernes shoppingvaner, hvor Walmart i sidste uge meddelte, at det har set en ændring i indkøbsadfærden hos folk, der tager Semaglutid.

Onsdag ligger Novo Nordisk-aktien med et plus på 3,8 pct. i 675 kr.


.\\˙ MarketWire