Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med Novo Nordisk, SAS og Chr. Hansen

13/10 06:32

BØRSEN

STADIL VIL BETALE OVER 100 MIO. KR. MERE FOR AFNOTERING AF HARTMANN

Christian Stadils selskab Thornico ejer nu 80 pct. af aktierne i Brdr. Hartmann og hæver samtidig prisen på at købe de resterende aktier. Dermed rykker Stadil-familien tættere på planen om at afnotere Hartmann-aktien fra børsen. (Forside, side 8-10)

SAS KLAR TIL PARTNERSKAB MED AIR FRANCE-KLM

SAS-topchef Anko van der Werff bekræfter, at flyselskabet har opnået en langt tættere sammensmeltning mellem SAS og en af luftfartens globale giganter, end det skandinaviske selskab nogensinde før har kunnet opnå. (Side 2)

CHR. HANSENS TOPCHEF PÅ VEJ VÆK EFTER STÆRK AFSLUTNING

Chr. Hansens sidste årsregnskab inden sammenlægningen med Novozymes er stærkt på stort set alle centrale nøgletal. (Side 12)

AKTIECHEF SER IKKE SKUFFELSER FRA DANSKE AKTIER

Den danske regnskabssæson vil byde på ganske få eller ingen nedjusteringer, vurderer aktiechef i en ny rapport. (Side 20)

GULDREGN PÅ VEJ TIL BANKEJERE

Stigende renter hjælper bankerne og deres aktionærer til største udlodning nogensinde. (Side 22)

MÆRSK KØBER INTERNET FRA STARLINK

Mere end 4000 satellitter fra Elon Musks rumselskab, Starlink, skal være med til at sikre en bedre internetforbindelse på Mærsks skibe. (Side 3)

SMÅ FALD I USA’S INFLATION – MEN VIGTIG INDIKATOR DRILLER

Priserne stiger så meget på månedsbasis, og jobmarkedet er så glohedt, at USA’s centralbank kan overveje endnu et rentehop. (Side 26)

SVAGT VENTUREMARKED I USA PÅVIRKER DANSKE STARTUPS

Udenlandsk kapital er blevet sværere at finde i det danske venturemarked – årsagen findes uden for landets grænser, hvor venturemarkedet globalt set er i recession. (Side 38)

BERLINGSKE BUSINESS

SAS-TOPCHEF: BÅDE SAS OG LUFTHAVNEN BLIVER STYRKET AF NY INVESTOR

De nye investorer med Air France-KLM i spidsen vil ifølge SAS’ øverste direktør, Anko van der Werff, tiltrække både flere fly til hovedstaden og skabe vækst for SAS. Fagforeningerne er positive. (Forside, side 4-6)

USA'S HØJE INFLATION BIDER SIG FAST OG ØGER RISIKOEN FOR NYT RENTEHOP

Det går den forkerte vej med inflationen i USA, og dermed udfordrer den økonomiske virkelighed en markedsdagsorden om lavere renter og stigende aktier. Inflationen er ikke nedkæmpet, og man skal ikke tage fejl af centralbankens vilje til at gøre, hvad der skal til, for at det lykkes. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

VINDGIGANTER RISIKERER BØDER I MILLIARDKLASSEN

De danske myndigheder truer med at skrue op for bødestraffen til vindindustrien, hvis de kommende havvindmølleparker løber ind i forsinkelser. Det sker, på baggrund af, at der er opstået tvivl om, hvorvidt de store havvindmølleplaner overhovedet kan realiseres. (Forside, side 6-7)

NOVO NORDISK SLÅR ALARM: MARKANT STIGNING I ULOVLIGT SALG AF MEDICIN

Den danske medicinalkoncern Novo Nordisk melder om flere og flere sager, hvor kriminelle bagmænd forfalsker selskabets medicin mod sukkersyge og sælger det på nettet. (Side 4)

MÆRSK GÅR SAMMEN MED ELON MUSK

Fra næste år bliver A.P. Møller-Mærsks containerflåde på over 300 skibe forbundet til internettet via Starlink, en internetløsning via satellitter udviklet og ejet af Elon Musks selskab SpaceX. (Side 4)

CHR. HANSEN ÅBNER EN NY GULDMINE

Efter et par års tilløb er ingredienskoncernen Chr. Hansen nu for alvor trængt ind i et nyt marked, og opbygger en milliardforretning på at udbedre en mangel i modermælkserstatninger. (Side 11)

.\\˙ MarketWire