Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ørsted-projekt hænger i en tynd tråd efter afvisning

13/10 12:02

Det ser sort ud for Ørsteds havmølleprojekt Sunrise Wind, efter at delstaten New Yorks forsyningskommission, PSC, torsdag blankt har afvist at hæve de aftalte afregningspriser. Det signalerer Ørsteds amerikanske direktør, David Hardy, over for branchemediet Energiwatch.

- Vi gransker nu PSC's afgørelse, men Sunrise Winds levedygtighed - og dermed mulighed for at blive opført – er ekstremt udfordret uden denne justering, siger David Hardy om projektet, der ejes sammen med det amerikanske forsyningsselskab Eversource.

- Vi kommer til at evaluere vores næste skridt og kommunikere status for projektet ud, så snart vores joint venture og bestyrelse beslutter de bedste muligheder fremadrettet i lyset af denne afgørelse.

Ørsted nedskrev allerede i januar værdien af sin halvpart i det 924 MW store projekt med 2,5 mia. kr.

Og Ørsted nævnte også projektet i august blandt en række amerikanske projekter, som kan give anledning til en nedskrivning på op til 16 mia. kr. i tredje kvartal.

Skulle joint venturet vælge at skrotte Sunrise Wind, vil det udløse bøder på anslået omkring 215 mio. dollar, vurderer Citigroups analytiker Jenny Ping over for Bloomberg News.

Link til originalartikel: https://energiwatch.dk/article16510417.ece

.\\˙ MarketWire