Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab-partner opjusterer og belønnes i formarkedet

17/10 12:29

Johnson & Johnson overrasker positivt i tredje kvartal, hvor medicinalgiganten omsatte for mere end ventet.

Samtidig har selskabet opjusteret sine forventninger til driften i 2023, der nu ses lande i niveauet 84,4-84,8 mia. dollar fra tidligere 83,6-84,4 mia. dollar.

Umiddelbart efter offentliggørelsen af regnskabet stiger aktien 1,6 pct. i det amerikanske formarked.

Johnson & Johnson omsatte i årets tredje kvartal for 21,35 mia. dollar, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde estimeret 21,05 mia. dollar.

Omsætningen var understøttet af et generelt bedre end ventet salg af lægemidler, heriblandt Stelara, Tremfya og Simponi. Omvendt solgte Darzalex, der er udviklet af danske Genmab, for 2,50 mia. dollar, hvor der ellers var ventet 2,57 mia. dollar.

Udviklings- og forskningsomkostningerne var i kvartalet 3,45 mia. dollar mod ventet 3,44 mia. dollar, mens omkostningerne til markedsføring, salg og administration lå på 5,4 mia. dollar - noget lavere end de 5,62 mia. dollar, som der var ventet.

.\\˙ MarketWire