Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aviser med DSV og SAS

19/10 06:22

BØRSEN

DSV-CHEF RESPEKTERER BESTYRELSENS BESLUTNING

En af de tungeste profiler i dansk erhvervsliv stopper som topchef. Efter 16 år som adm. direktør i DSV overlader Jens Bjørn Andersen topposten til driftsdirektør Jens Lund. Den nye direktør skal lancere nye initiativer, lyder det fra formanden. (Forside, side 12-13)

ALLER PETFOOD LUKRERER PÅ KRIG: ØGER SALG MED 286 MIO. KR. I RUSLAND

Virksomheden Aller Petfood Group har fået voldsom medvind på det russiske marked, efter at Putin sendte krigsmaskinen mod Ukraine. (Side 6-7)

EU VIL STILLE SKRAPPERE KRAV TIL FLYFUSIONER

Bidsk ny konkurrencekommissær kræver “indrømmelser” for at godkende store flyfusioner. EU’s tiltag kan kaste grus i maskineriet for Air France-KLM og SAS’ planer om at indgå i et tæt partnerskab,(Side 8)

DYBGRØN AKTIEFOND LIGNER TIL FORVEKSLING S&P-INDEKSET

Verden bliver ikke bæredygtig af, at man investerer i selskaber med relativt lavt CO2-aftryk, lyder kritikken af en grøn investeringsfond fuld af amerikansk tech. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

NY TOPCHEF SKAL STYRE DSV’S OPKØB I MÅL

Jens Bjørn Andersen går af efter 16 succesfyldte år i spidsen for DSV, og hans afløser har været der endnu længere. Transportgiganten jagter opkøb til 100 milliarder kroner midt i skiftet af topchef. (Side 2)

KINAS ØKONOMIEN VOKSER – MEN INVESTORERNE STIKKER AF

Væksten i Kinas økonomi blev højere end forventet i årets tredje kvartal, hvor regeringens forsøg på at sparke aktiviteten i gang delvist har båret frugt. Men fremgangen kommer med mange forbehold. Kollapset i endnu en ejendomsudvikler viser, hvad der venter forude. (Side 8-9)

DER MANGLER MILLIARDER I KINAS PLAN OM HAVNE OG VEJE VERDEN OVER

Ti år er gået med Kinas udenrigspolitiske hjørnesten, og mens præsident Xi Jinping smiler over resultaterne, vokser de ubetalte regninger efter Kinas store satsning. (Side 10-11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

VIRKSOMHEDER FRYGTER GAZAKRISEN KAN FÅ ØKONOMIEN TIL AT KNÆKKE

Endnu en konflikt i verden skaber frygt i erhvervslivet for en yderligere svækkelse af økonomien. Krigen mellem Hamas og Israel rammer på et tidspunkt, hvor den globale økonomi i forvejen står på kanten af en recession. (Forside, side 6-7)

EU LANCERER PLAN MOD NARKOSMUGLING VIA HAVNE

EU-Kommissionen lancerer en række initiativer, der skal stække kriminelles muligheder for at smugle narko ind i Europa via skibscontainere. Flere penge til at scanne skibscontainere skal gøre livet sværere for narkosmuglerne. (Side 8)

DSV VÆLGER DEN SIKRE LØSNING FØR AFGØRENDE AUKTION

Nu er tronfølgen i DSV afgjort. Det bliver op til den mangeårige andenmand Jens Lund at fuldende drømmen om at blive verdens største transport- og logistikselskab. (Side 12-13)

STORINVESTORER ER BEKYMREDE: FRYGTER I STIGENDE GRAD EN RECESSION

Frygten for en recession vokser hos milliardforvaltere, som har øget andelen af kontanter og mener, at de pengepolitiske stramninger er gået for vidt. (Side 14)

.\\˙ MarketWire