Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Høje renter og mellemøsturo sender investorer på retræte

19/10 06:22

De asiatiske aktieinvestorer er på fuld retræte torsdag, hvor risikoaversionen er fremherskende i markedet på grund af stigende bekymringer over spændingerne i Mellemøsten, der katalyserer kapitalflugt mod sikre aktiver som guld.

Samtidig fortsætter det brede frasalg i de amerikanske statsobligationer i den asiatiske handel, hvor renten på de toneangivende tiårige T-bonds topper i godt 4,95 pct. - et niveau der ikke er set siden før finanskrisen satte ind i 2007.

Det er de gentagne forsikringer fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, om, at renterne vil blive holdt på et højt niveau i lang tid fremover, der påvirker markedet.

- De asiatiske aktiemarkeder er forsigtige på grund af markedsdeltagere, der justerer deres forventninger til en mindre sandsynlighed for en rentenedsættelse, stigende langsigtede renter og stigende geopolitisk usikkerhed, siger Anderson Alves fra ActivTrades ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 1,1 pct., mens de amerikanske aktiefutures indikere kursfald i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,2-0,3 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo falder aktierne markant torsdag fra morgenstunden, mens investorerne følge udvikling på Wall Street og i de amerikanske indeksfutures på baggrund af de igangværende kampe mellem Israel og Hamas, der har frygtes af udvides til en bredere regional konflikt.

- Udviklingen i Mellemøsten ... har bidraget til højere oliepriser natten over og, i det mindste delvist på grund af det, højere amerikanske obligationsrenter. Og det sætter risikomarkederne under nyt pres, siger seniorstrateg Ray Attrill fra National Australia Bank i Sydney til AFP.

Nikkei 225 dykker 1,9 pct., og Topix-indekset falder 1,5 pct.

I Hongkong er investorernes fokus ud over mellemøstkonflikten igen rettet mod ejendomssektoren. Onsdag bekræftede den kriseramte kinesiske ejendomsudvikler Country Garden , at selskabet ikke er stand til at opfylde alle tilbagebetalingsforpligtelser over for koncernens udenlandske gældsposter.

Samtidig viser friske data, at boligpriserne fortsat faldt i september og det i et accelererende tempo i forhold til august.

Hongkongs Hang Seng indeks dropper 1,9 pct., mens børserne på fastlandet dropper 1,0 pct. og 1,4 pct. målt på henholdsvis Shanghai Composite-indekset og CSI 30-indekset.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
-1,9
Topix-1,5
Hongkongs Hang Seng-1,9
China Shanghai Composite-1,0
China CSI 300
-1,4
Taiwan Taiex+0,1
Sydkoreas Kospi-2,0
Indiens BSE Sensexn/a
Singapores STI-1,3
Sydney ASX 200-1,8

.\\˙ MarketWire