Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GN/dir: Ny Bluetooth-standard fremtidssikrer Resound Nexia

19/10 11:44

GN kan med sit nye topprodukt på høreapparatsiden, Resound Nexia, fremvise det første høreapparat, der kan benytte sig af den nye lavenergistandard fra Bluetooth.

Og selv om der endnu ikke er mange tv, computere, telefoner og lignende enheder på markedet med den nye standard, som er en åben softwareløsning for alle, giver det ifølge GN selv en konkurrencemæssig fordel at have den nye standard med i Nexia-lanceringen allerede.

Der er nemlig et element af fremtidssikring i det, lyder det fra Scott Davis, der fra og med oktober er chef for GN's høreapparatforretning efter sammenlægningen af GN Hearing og GN Audio til ét samlet selskab.

- Mange høreapparatbrugere beholder deres høreapparat i fem år. Så de vil gerne sikre, at man kan bruge det over hele perioden, siger Scott Davis i forbindelse med GN's præsentation på denne uges messe hos den europæiske brancheforening for audiologer, Europäische Union der Hörakustiker (EUHA), i Nürnberg, hvor GN også udstiller Resound Nexia og viser de nye streamingmuligheder frem.

I fremtiden - og inden for en relativt overskuelig fremtid - er det forventningen hos GN, at alle høreapparater vil benytte sig af den mulighed, da der er tale om en åben software og ikke en proprietær løsning, som det tidligere har været tilfældet.

- Hele industrien vil bevæge sig derhen. Det er der ingen tvivl om. Jeg tror, at vi vil se de forskellige producenter bevæge sig i forskellige tempi, men det handler meget om at være klar til det, siger Peter Karlströmer, der er administrerende direktør for GN, ved præsentationen.

Flere af GN's konkurrenter er mere afventende i forhold til adoptionen af den nye Bluetooth-standard - netop fordi udrulningen af produkter, der benytter sig af standarden, fortsat er på et meget tidligt stadie.

Men ifølge GN selv er det afgørende at få teknologien rullet ud, så snart den er klar.

- Standarden er færdig. Der er produkter på vej på hylderne, der bruger den. Vi ser tv, vi ser computere, og vi ser telefoner på vej med standarden indbygget. Grunden til, at vi har været så hurtige til at få det med i lanceringen, er, at vi var med i udviklingsgruppen, forklarer Brian Dam Pedersen, der er teknologidirektør hos GN.

Og selv om den nye lavenergistandard fra Bluetooth er en åben softwareløsning, kræver det også hardware-arbejde at gøre et produkt klar til software-opdateringen.

Og netop derfor føler GN-ledelsen sig overbevist om, at det er en klar konkurrencemæssig fordel at have Resound Nexia klar til brug af standarden.

Ifølge data fra analysehuset ABI Research forventes det, at der vil blive sendt omkring 3 mia. enheder med Bluetooths nye lavenergistandard på hylderne i elektronikbutikker verden over i 2027.

Samtidig ventes det, at der i 2030 vil være omkring 2,5 mio. lokationer på globalt plan, hvor teknologien og streaming med Auracast vil være tilgængelig.

.\\˙ MarketWire