Meta Platforms dropper efter kvartalsregnskab
26/10 06:34
Meta Platforms faldt i onsdagens eftermarked med 3,9 pct. trods et bedre end ventet regnskab for tredje kvartal. Men salgsprognose for fjerde kvartal lå under konsensus.
Aktien faldt 3,4 pct. i eftermarkedet i forlængelse af et drop på 4,2 pct. i den ordinære handel.
Meta Platforms spår om samlede indtægter i fjerde på 36,5-40,0 mia. dollar, en midtpunktet af det ligger i 38,25 mia. dollar, og det kan ikke helt hamle på med forventningerne på Wall Street om 38,76 mia. dollar.
Koncernen, som blandt andet ejer Facebook, Instagram og Whatsapp, oplevede i tredje kvartal dog en fremgang i salget på 23 pct. til 34,15 mia. dollar mod ventede 33,51 mia. dollar.
Det var annonceindtægterne, der drev den udvikling med en vækst på 24 pct. til 33,64 mia. dollar, hvor 32,94 mia. dollar ifølge Bloomberg News var ventet af analytikerne på Wall Street.
Underliggende så Meta Platforms en fremgang i antallet af annoncevisninger på 31 pct. mod et plus på 17 pct. i tredje kvartal 2022, mens gennemsnitsprisen dog faldt med 6 pct., hvilket imidlertid var bedre end et minus på 18 pct. et år før.
Konsensus var dog mere pessimistisk med en ventet mindre annoncevisningsvækst på knap 30 pct. og et prisfald på næsten 9 pct.
Facebook så samtidig en vækst på henholdsvis 6 og 3 pct. i antallet af aktive brugere på daglig og månedsmæssig basis til respektive 2,09 og 3,05 mia. brugere, mens henholdsvis 2,07 og 3,05 mia. brugere var ventet.
Koncernens justerede overskud per aktie endte samtidig i 4,39 dollar, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med 3,70 dollar.
- Vi havde et godt kvartal for vores fællesskab og forretning, udtaler Mark Zuckerberg, grundlægger og administrerende direktør i Meta Platforms, i regnskabet.
- Jeg er stolt af det arbejde, vores hold har udført for at fremme kunstig intelligens og blandet virkelighed med lanceringen af Quest 3, Ray-Ban Meta smartbriller og vores AI-studie.
Facebook-ejeren har onsdag også sænket sit omsætningsbud for hele 2023 til 87-89 mia. dollar mod tidligere 88-91 mia. dollar. Konsensus er her på 89,76 mia. dollar.
.\\˙ MarketWire