Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fredagens aviser med DSV, Vestas og Novozymes

27/10 06:32

BØRSEN

FAGBOSSERS TILLID TIL ATP-TOP VAKLEDE

Fremtiden for ATP-direktør Martin Præstegaard og bestyrelsesformand Torben M. Andersen var i august til diskussion på et forretningsudvalgsmøde i FH. Her såede flere forbundsformænd tvivl om, hvorvidt ATP-toppen kunne fortsætte, efter at de to ATP-chefer havde holdt et oplæg for regeringstoppen om en model for fremtidens velfærd. (Forside, side 6-10)

DSV-AKTIE HAR TABT 79 MIA. KR. PÅ 12 HANDELSDAGE

DSV-aktien er blevet smidt ud i et stormvejr af negative nyheder. Først annonceredes topchef Jens Bjørn Andersen afgang, så advarede Goldman Sachs om større end ventet recession i shippingindustrien, og til sidst dykkede DSV-aktien 6,5 pct. efter offentliggørelse af regnskab og en samarbejdsaftale om et massivt byudviklingsprojekt i Saudi-Arabien. (Side 4)

ATP TABER NÆSTEN 6 MIA. KR. PÅ INVESTERINGER

Obligationer koster dyrt for ATP's helt særlige investeringsportefølje, hvor et plus ved halvåret nu er vekslet til et milliardminus. (Side 10)

KRISE HOS SIEMENS GAMESA KAN SKABE MULIGHEDER FOR VESTAS

Store problemer har ramt flere af Siemens Gamesas landvindmøller og har fået koncernen til at stoppe helt med at indgå nye kontrakter for de specifikke vindmølleplatforme. Det kan skabe muligheder for vindmøllekæmpen Vestas, vurderer aktieanalysechef. (Side 12)

AMERIKANSK ØKONOMI BULDRER FREM TRODS MODVIND

Amerikansk økonomi trives stålsat i rentemodvind og vokser mere end analytikeres forventninger. (Side 20)

ECB SER RENTEDYK I 2024 SOM TOTALT PRÆMATURT

ECB's topchef, Christine Lagarde, mener, at det er alt for tidligt at tale om rentenedsættelser i 2024. Hun kan ikke sige andet, mener økonomer. (Side 22)

FINANSKRISEN SENDTE STORT REDERI I GULVET: NU VIL TOPCHEF IGEN VÆRE “EN AF SVÆRVÆGTERNE”

Rederiet Clipper Group var et af de største rederier, men finanskrisen sendte koncernen ind i en lang nedtur. Det seneste årti har selskabet arbejdet på at barbere en stor milliardgæld af og er nu igen klar til at vokse. (Side 24-25)

VELLIV SLÅS MED AFKASTET - VIL TILBAGE I TOPPEN

Lidt mindre aggressiv tilgang og et fokus på branchens problemområde påvirker indbetalingerne hos Velliv. (Side 26)

ØKONOMER: HØJT NIVEAU AF KONKURSER VIL FORTSÆTTE

Faldende efterspørgsel, stigende priser og høje renter kan presse virksomheder, der ikke tidligere var konkurstruede. (Side 30)

USA’S FORSLUGNE V8’ERE ER VÆKSTDRIVER FOR NOVOZYMES

Enzymer til ethanol, der er med til at drive USA's bilpark, begynder at ligne et vildt væksteventyr for Novozymes. (Side 40)

BERLINGSKE BUSINESS

ATP HAR TABT 5 MIA. KR. MENS DANSKERNE HAR INDBETALT 9 MIA. KR.

Danskerne har indbetalt 9 mia. kr. i det tvungne bidrag til pensionskassen ATP i årets første ni måneder. ATP selv har tabt over 5 mia. kr. på sine investeringer i samme periode. ATP understreger, at økonomien er sund. (Forside, side 6)

MOBILT INTERNET VINDER FREM OVER DYRT FIBERNET

De store prisstigninger på fiberforbindelser, som rammer igen til nytår, har sat skub i salget af mobilt internet, der kan det samme, men koster mindre. (Side 7)

TRODS REGN HAR TIVOLI HAFT EN REKORDSOMMER

Tivoli har på mange måneder haft en historisk sommer. For på trods af rekordstore mængder regn er juli, august og september blevet de bedste måneder i forlystelsesparkens 180 år lange historie. (Side 7)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANISH CROWN GENNEMFØRER STOR FYRINGSRUNDE

Danish Crown har torsdag effektueret en stor fyringsrunde blandt sine funktionærer. Samlet set har den kriseramte slagterikoncern i år fyret omkring 1500 ansatte. (Forside, side 8)

DANMARK INDTAGER FØRSTEPLADSEN, NÅR DET GÆLDER PLUS PÅ OFFENTLIGE FINANSER

På ét punkt indtager den danske økonomi en klar førsteplads blandt alle landene i EU - Danmark kom igennem 2022 med det største overskud på de offentlige finanser for fjerde år i streg. (Side 12)

ECB HOLDER RENTEN I RO

Markederne og mange økonomer har en forventning om, at ECB-renten har toppet i denne omgang. (Side 13)

.\\˙ MarketWire