Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Årets aktiestigninger er mere end halveret på blot to måneder

27/10 15:51

Danskernes formuer i aktier er skrumpet kraftigt.

Efter at være faldet med 13 mia. kr. i august faldt danskernes aktieformuer med yderligere 4 mia. kr. i september.

Det viser tal fra Nationalbanken.

Værdien af danskernes direkte aktiebeholdning var 602,5 mia. kr. ved udgangen af september.

Fra januar til april i år steg aktieformuerne med 40 mia. kr., men siden da er aktieformuerne faldet med i alt 24 mia. kr. - årets stigning er således nu mere end halveret.

Aktierne har også haft det svært i oktober, hvor ikke mindst rentestigninger har betydet, at pilen generelt har peget nedad på markederne.

- Årets ellers pæne afkast, som hovedsageligt blev skabt i de første måneder af 2023, bliver ved med at skrumpe, konstaterer aktiechef i Sampension, Philip Jagd i en kommentar og tilføjer:

- Og hvis man dissekerer det, er den primære årsag til, at markederne trods alt stadig er i plus for året, at et begrænset antal aktier inden for særligt tech har leveret imponerende afkast i år. Ser man bort fra dem, har 2023 faktisk været en decideret sløj omgang for investorerne indtil videre.

Han påpeger dog, at de kommende måneder - november og december - er de måneder på året, som historisk set giver de bedste afkast. Men erkender det naturligvis ikke er til at forudsige, om det også vil ske i år.

.\\˙ MarketWire