Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Chefstrateg i Morgan Stanley: Usandsynligt med aktiecomeback i fjerde kvartal

30/10 08:33

Aktieinvestorer med håb om et skift i den sure stemning i fjerde kvartal risikerer at blive skuffede, vurderer Morgan Stanleys chefstrateg (Chief Investment Officer) Michael Wilson.

- Chancen for en optur i fjerde kvartal er faldet betydeligt, siger strategen, der ifølge Bloomberg News er blevet kåret til den bedste porteføljestrateg i en rundspørge udført af Institutional Investor.

Chefstrategen ser blandt andet aftagende forventninger til selskabernes indtjening og en faldende forbruger- samt erhvervstillid som benspænd for en genoprejsning.

Michael Wilson har længe haft et negativt syn på udviklingen på aktiemarkedet, og de seneste tre måneder har kraftigt stigende og langvarige renter bekræftet den vurdering.

Fredag gik det brede amerikanske aktieindeks S&P 500 i korrektion, da det med et fald på 0,5 pct. på ugens sidste handelsdag nu er dykket mere end 10 pct. fra den seneste top i juli.

Investorer søger lige nu en retning for udviklingen i indeværende kvartal fra den igangværende regnskabssæson for årets tredje kvartal.

De nuværende forventninger til overskuddene er dog "for høje i fjerde kvartal og 2024 - selv i en økonomi, der klarer sig godt", varsler Michael Wilson.

.\\˙ MarketWire