Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aviser med aktiekorrektion, skattely og offentlige besparelser

31/10 06:32

BØRSEN

NY KORREKTION RAMMER AKTIER: MARKEDET ER MERE UDSAT NU

Amerikanske aktier er blevet kastet ud i en ny korrektion på 10 pct. for første gang siden februar 2022. Kursfaldet sker, samtidig med at der er mindre støtte fra aktietilbagekøb, der ellers har været en drivende faktor for aktiemarkedet i over et årti. (Forside, side 10)

ELGIGANTENS OVERSKUD DYKKER 67 PCT.

Elgigantens topchef er tilfreds med, at koncernen – til trods for et problematisk år – har tjent penge. (Side 2)

SLUT MED SKATTELY: PRES PÅ GIGANTER

Danske investorer vil tage kampen op mod de store internationale selskaber, der sender deres overskud i skattely. (Side 14)

ANALYTIKERE MENER ØRSTEDS NEDSKRIVNINGER KAN BLIVE STØRRE END VARSLET

Ørsteds problemer i USA bliver det store omdrejningspunkt i nyt regnskab. Ifølge flere analytikere vil nedskrivningerne blive større end de varslede 16 mia. kr. (Side 16-17)

SVENSK ØKONOMI STÅR BOMSTILLE

Høj inflation og kraftige rentestigninger bider på den svenske forbruger. Det fremhæver økonomer efter nye væksttal fra Sverige. (Side 20)

TYSK INFLATION AFTAGER KRAFTIGT: TIRSDAG FÅR VI TAL FOR EUROZONEN

ECB har leveret den sidste renteforhøjelse. Sådan lyder vurderingen fra chefanalytiker oven på inflationstal fra to vigtige økonomier, Tyskland og Spanien. (Side 21)

LÆRERNES PENSION SKÆRER 1600 AKTIER FRA

Formuen har kurs mod fordobling, men for at omkostningerne ikke også gør det, er det nødvendigt at slanke porteføljen. (Side 22)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSK INDUSTRI: SPAR 20 MIA. KR. I DET OFFENTLIGE, OG BRUG PENGENE KLOGERE

Der er plads til langt større besparelser i det offentlige, end regeringen lægger op til, mener Dansk Industri. Den store erhvervsorganisation vil spare »markant mere« på administration i staten. (Forside, side 8)

PRISER STIGER SOM ALDRIG FØR OP TIL BLACK FRIDAY

Aldrig før er så mange varer steget i pris op til årets helt store handelsdag, viser norsk undersøgelse. 800.000 varer er steget med over 10 pct. i oktober, så førprisen ser »bedre« ud. (Side 9)

MED NEM ID LUKKER EN DEL AF DEN DIGITALE DANMARKSHISTORIE

I mere end 13 år har danskerne haft NemID, men det slutter nu. Systemerne slukkes ved midnat, og så er det helt slut med danmarkshistoriens største digitaliseringssatsning, som har gjort det muligt for alle at betjene sig selv de fleste steder – og skabt misundelse i udlandet. (Side 10-11)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

GRØNNE FRONTKÆMPERE MED DYSTRE UDSIGTER

Heftige prisstigninger og nye politiske aftaler sætter en stopper for indtjeningsfesten blandt vindmølle- og solcelleejere. Det konkluderer tænketanken Axcelfuture, der mener, at dårlig økonomi kan skrinlægge stribevis af projekter. (Forside, side 6-7)

KRIMINELLE SNYDER GODTROENDE DANSKERE

Selv om danske banker er blevet bedre til at fange dem, har de kriminelle endnu en gang stjålet millioner fra godtroende danskere. Hos Nordea har man brugt milliarder og ansat tidligere politifolk for at komme problemet til livs. (Side 12)

USA’S CENTRALBANK VENTES AT SE TIDEN AN

Finansmarkederne er overbeviste om, at Federal Reserve i USA ikke hæver renten på denne uges møde. Fokus vil i stedet være rettet mod det efterfølgende pressemøde. (Side 14)

.\\˙ MarketWire