Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Carlsberg OVERBLIK Q3: Prisstigninger tog brodden af faldende salg

31/10 09:49

Carlsberg har tirsdag præsenteret en handelsopdatering for tredje kvartal. Her er hovedpunkterne:

* Der var i tredje kvartal tilbagegang i salget målt på mængderne, men prisstigninger sikrede alligevel en omsætningsvækst. På tværs af alle markeder og kategorier faldt volumenerne med 2,7 pct. til 35 mio. hektoliter, mens omsætningen omvendt steg med 0,3 pct. til 20.294 mio. kr. Det svarer til en organisk vækst på 5,8 pct.

Til sammenligning havde analytikerne ventet en organisk vækst på 5,6 pct. og en omsætning på 20.429 mio. kr.

* Den tendens var tydelig på det vesteuropæiske marked, hvor den samlede mængde faldt med 5,2 pct., hvilket Carlsberg tilskriver dårligt vejr. Omsætningen steg samtidig med 7 pct. og 5,4 pct. organisk. Det var bedre end ventet hos analytikerne. Omsætningen var positivt påvirket af britiske punktafgifter på 170 mio. kr. og prisstigninger.

* Stik modsat så det ud i Asien, der som det eneste af de tre hovedmarkeder oplevede faldende omsætning, men stigende mængder. Den faldende omsætning skyldes ifølge Carlsberg valutamodvind i Kina og Laos. Dog fremhæver bryggeriet en positiv udvikling i de to lande såvel som i Vietnam, hvor Carlsberg vandt markedsandele. For hele Asien-regionen landede omsætningen værre end ventet blandt analytikerne.

* I Central- og Østeuropa, hvor Rusland ikke længere indgår, endte omsætningen en spis bedre end ventet efter en vækst på 5,2 pct. Også her faldt de samlede mængder og endte 5,5 pct. lavere end samme kvartal året forinden.

* Carlsberg fastholder forventningerne til 2023 og ser fortsat en organisk vækst i driftsresultatet på 4-7 pct. De tidligere forventninger lød på minus 2 til plus 5 pct. efter en opjustering i august. Carlsberg sætter desuden 200 mio. kr. yderligere af til at investere i særlige vækstprioriteter.

* Bryggeriet igangsætter et nyt tilbagekøb af egne aktier på op til 1 mia. kr. Det forrige aktietilbagekøbsprogram lød ligeledes på 1 mia. kr. - og det program er netop afsluttet.

Tabel over Carlsbergs handelsopdatering for tredje kvartal 2023:

mio. kr.
Q3 2023
Q3 2023(e)
Q3 2022
FY 2023 (e)
FY 2022
Omsætning
20.294
20.42920.238
73.821
70.265
Org. vækst i pct.
5,8
5,6
11,6
9,3
15,6
- Vesteuropa10.113
9826
9593
36.605
34.888
- Asien
6204
6634
6868
24.161
23.682
- Central- & Østeuropa
3970
3985
3774
12.909
11.679
EBIT før særlige poster

-
-
11.422
11.470
Org. vækst i pct.

-6,6
12,2
- Vesteuropa

-
-
4962
4966
- Asien

-
-
5477
5435
- Central- & Østeuropa

-
2336
2282
Særlige poster

-

-185
-784
Resultat før skat

-

-
9961
Nettoresultat efter minoriteter

-
-
6923
108*

Carlsberg besluttede i marts sidste år at forlade Rusland som følge af landets invasion af Ukraine, hvorefter Carlsberg 21. april 2022 offentliggjorde nye sammenligningstal, som efter den dato ikke medregner Ruslands russiske bryggerier.

Carlsberg har siden nedskrevet værdien af bryggerierne gradvist - sidste del efter at Carlsberg mistede kontrollen med den russiske forretning i juli.

* Inkluderer nedskrivninger fra russisk forretning.

(e) Estimater indsamlet af Carlsberg 16. oktober blandt op til 24 analytikere.

Carlsberg s forventninger til 2023:

Forventninger til 2023
Ved Q3 '23
15/8 '23
Ved Q1 '23
Ved FY 2022
Organisk vækst i resultat af primær drift
Plus 4-7 pct.
Plus 4-7 pct.
Minus 2 pct. til plus 5 pct.Minus 5 pct. til plus 5 pct.

.\\˙ MarketWire