Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Asien: Positiv global stemning præger investorerne

2/11 06:32

De asiatiske aktiemarkeder forlænger onsdagens globale stigninger torsdag, hvor så godt som samtlige markeder har haft en positiv morgen i en afspejling af udviklingen på Wall Street i kølvandet af indikationer fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, om at banken lange række af pengepolitiske stramninger er ved at være en saga blot.

Samtidig har svage amerikanske økonomiske data i form af aktivitetsdata for amerikansk industri forstærket troen på, at Federal Reserve ikke vil hæve renten fremadrettet.

- Markederne stiger i dag, da investorerne muligvis tolker de svage aktivitetsdata fra Institute for Supply Management som en indikator på, at Federal Reserve ikke vil være tvunget til at hæve renten igen i denne cyklus - og måske endda snart begynder at tænke på at sænke renten igen, siger Stephen Innes fra SPI Asset Management ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 1,7 pct., mens amerikanske aktiefutures indikerer nye stigninger i de amerikanske aktieindeks på 0,1-0,4 pct., når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo er investorerne i hopla trods en styrkelse af den japanske yen, der normalt trækker ned i investorstemningen.

Men fald i de amerikanske renter smitter af i Tokyo, hvor de japanske renter også er vigende.

- Droppet i de amerikanske obligationsrenter har tvunget de japanske obligationsrenter ned, hvilket er en faktor for Tokyo-aktiernes fremgang her til morgen, siger Nomura Securities i Tokyo ifølge AFP.

Nikkei 225 stiger 1,0 pct., og Topix-indekset øger 0,3 pct.

De kinesiske aktiemarkeder følger den globale udvikling med håb om at de globale renter har toppet og næste skridt bliver reduktioner i renterne.

Hongkongs Hang Seng indeks øger 1,2 pct., mens Shanghai Composite og CSI 300 begge begrænser stigningerne til 0,1 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225
+0,3
Topix+1,0
Hongkongs Hang Seng+1,2
China Shanghai Composite+0,1
China CSI 300
+0,1
Taiwan Taiex+2,0
Sydkoreas Kospi+1,8
Indiens BSE Sensex+0,9
Singapores STI+0,3
Sydney ASX 200+0,9

.\\˙ MarketWire